Annonce
forside

Mindeord: Dan Horsbøl

Vort lokale område er med Dan Horsbøls alt for tidlige død blevet en vellidt og agtet person mindre.

Dan afgik ved døden på Hospice Sydvestjylland den 13. juli 2017 i en alder af 67 år.

Vi husker alle Dan som et hjælpsomt og varmt menneske med et stort hjerte for de svageste i vort samfund. Især de psykiatriske patienter havde hans bevågenhed og optog en stor del af hans arbejdsliv.

Dan accepterede ikke, at de svageste i samfundet kunne opleves som systemets stedbørn. Han veg aldrig tilbage for at være disse menneskers talerør.

Vi kendte også Dan som en ærlig og pragmatisk politiker. Dan blev valgt til Ribe kommunalbestyrelse for det Konservative Folkeparti i 1994. Han var i kommunalbestyrelsen indtil kommunesammenlægningen.

Vi, der sad i byrådet sammen med Dan, havde stor respekt for ham både som menneske og som politiker. Dan var den stille og betænksomme politiker uden de store armbevægelser, men når han ytrede sig lyttede alle. Jeg ved, at jeg på alle politikers vegne i byrådet kan udtale, at Dan var en meget vellidt byrådskollega.

På det personlige plan havde vi det rart med hinanden. Jeg husker også, at Dan og jeg førte valgkamp i Egebæk-Hviding på en speciel cykel, hvor det gjaldt om at holde balancen. Det fik vi senere meget brug for i det politiske liv.

Dan var familiemenneske. Hans Lene var hans et og alt. og Kirsten og jeg lærte via vort venskab Lene at kende, som den hun er - omsorgsfuld og uselvisk. Dan efterlader sig Lene og sønnerne Kenneth og Glenn, deres familier. En agtet ven, en værdsat politiker og en stor humanist er gået bort.

Æret være Dans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce