Annonce
forside

Mindeord Dorathea Christensen

Mindeord: Dorathea Christensen, "Hjørnegården" i Bredebro, er død, 95 år gammel.

Hun er født Holt i Sølsted og efter endt skolegang havde hun pladser i huset flere steder på egnen og var på husholdningsskole.

Dora, som hun kaldtes, blev gift i 1946 med Jørgen Christensen, der var fra Borg. Efter giftermålet købte de hendes fødehjem i Sølsted, som de ved flid og nøjsomhed forbedrede og udvidede. Hun var aktiv i foreningslivet i Sølsted og var i perioder bestyrelsesmedlem i såvel Husmoderforeningen som Sølsted Selskabelig- og Ungdomsforening.

Sammen drev parret på dygtig vis landbruget i næsten 40 år, indtil Jørgen Christensen blev alvorligt syg og døde i oktober 1985.

I 1986 købte Dora Christensen hus på Lagervej i Bredebro, hvor hun boede i 15 år, inden hun flyttede til "Hjørnegården", hvor hun fik seks gode år.

Hun var en person med sine meningers mod, der interesseret fulgte med i samfundet og egnen i det hele taget. Dora Christensen var kendt som en hjælpsom og imødekommende person, som man aldrig gik forgæves til.

Dora Christensen efterlader sig en datter, Christa Søeberg, der bor i Haderslev, samt børnebørn og oldebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce