Annonce
forside

Mindeord: Finn Herkert

Mindeord: Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelse om, at Finn Herkert søndag den 4. november er afgået ved døden.

Finn Herkert var et fantastisk menneske, en fantastisk ven og god kammerat og ham og jeg har kendt hinanden i over 42 år.

En af hans store passioner var ungdomsarbejdet. Der skulle skabes fysiske rammer for at børn og unge kunne udvikle sig og blive gode samfundsborgere, og han gjorde noget ved det. Han var faktisk utrættelig. Han sad blandt andet i spejderhusets bestyrelse i 25 år som kasserer, og hvor jeg sidder som formand. Vi kørte et parløb, som var forbilledligt og til gavn for spejderne i Tønder.

For mange år siden trådte han ind i Brede Å Dals bestyrelse, hvor han ydede en helt fantastisk indsats for dette sted. Det gjaldt hytten og arealerne, alt skulle være i orden, det skulle jo bruges af børn og unge.

Den indsats har blandt andet gjort at stedet i dag er pragtfuld at besøge.

Hans arbejde som rådgivende ingeniør gjorde ham afholdt og værdsat og der var altid nok at arbejde med.

Der kom lidt malurt i bægeret, for omkring år 2000 fik Finn Herkert konstateret Parkinson, men det tog ikke hans livsglæde og optimisme fra ham.

Han fortsatte med sit arbejde og sine fritidsinteresser, og det gjorde han helt frem til efteråret 2016, her fik han konstateret kræft, men det kunne ikke slå ham ud.

Glæden ved at se at børn og unge med stor glæde og iver bruge nogle af de faciliteter han havde været med til at skabe, gjorde ham glad og stolt.

I januar 2018 havde han den store sorg at miste sin kone, Margit, det gjorde ondt både på ham og børnene.

Sygdom tog mere og mere over og den 4. november måtte han give slip.

Tankerne går til børn, svigerbørn og barnebarn.

Lad os mindes Finn i ærbødighed, ære være hans minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce