Annonce
forside

Mindeord: Fiskeskipper Poul Pedersen

Knud Ejlskov Andersen, Søndre Tobølvej 24, Hjerting, skriver mindeord om fiskeskipper Poul Pedersen.

"Rollo Poul" er ikke mere. Tirsdag den 14. november sov han stille ind i familiens nærvær, og med sin elskede ægtefælle gennem snart 60 år, Anny, i hånden.

Poul blev 91 år. Han blev født på Fyn og kom efter en tid i Skagen til Esbjerg i 1952. Ægteparret byggede i 1970 et hus på Sdr. Tobølvej i Hjerting med fire børneværelser. Et til hver af de fire børn Christian, Anders, Marianne og Lisbeth.

Poul var kendt og respekteret som en dygtig fiskeskipper og for sin stille og lune væremåde. Han var ihærdig og effektiv på sin egen nøjsomme facon. Han fiskede i mere end 50 år og har gennem tiden ejet fire fiskekuttere, alle med navnet "Rollo".

I sin fritid nød Poul samværet i Rakker-kortklubben og dansede folkedans med stor glæde. Folkedansen gav mange venner og bød på udlandsrejser til Tyskland, Holland og Frankrig. Han var desuden med i SGI Idræt om dagen. Til sin 90 års fødselsdag ønskede han sig sportstøj, hvad han selvfølgelig fik.

Poul var naturmenneske, han badede om sommeren fra Hjerting Strand, ligesom han nød livet i sommerhuset på Fanø eller på klitten.

Poul efterlader sig foruden Anny, de fire børn, seks drengebørnebørn og fem oldebørn.

Æret være Pouls Minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce