Annonce
forside

Mindeord: Frederik Gislinge

Ove Krüger, kapelmester, Cedervangen 50, Allerød, skriver mindeord om oboisten Frederik Gislinge.

Fra første færd stod det skrevet, at Frederik Gislinge skulle følge en kunstnerisk løbebane. Oboen er ikke et nemt instrument, men han lærte med en selvfølgelighed og et uforligneligt nemme meget tidligt at mestre det og gjorde sig gældende i enhver musiksammenhæng på sin gamle skole. På samme overbevisende måde betvang han en tenorsaxofon i hjembyens jazzklub, og som om det ikke var rigeligt, var han sin skoles bedste tegner, hvis værker beundredes af elever på hele skolen.

Dette sjældne multitalent vandt hurtigt professionelt fodfæste. Først i Århus Symfoniorkester og Copenhagen Phil, men allerede inden han var fyldt tredive, tilknyttedes han Esbjergensemblet, med hvilket han gennemførte et utal af koncerter indenlands og mange steder på kloden. Til stillingen fulgte en undervisningsforpligtelse på det stedlige konservatorium, og ikke overraskende besad han netop alle de faglige og menneskelige kvaliteter, der gjorde ham til en højt værdsat lærer på sit instrument og en skattet vejleder i kammermusik, hvilket også mange udmærkede amatører i Askov-regi har nydt godt af længe efter hans officielle pensionering.

At opregne, hvad han har efterladt sig som musiker, som komponist, som maler, tegner og tekstforfatter, er simpelthen så omfattende, at få linjer ikke rækker. Men ét er sikkert: Det er en rig nation, som blandt sine kunstnere har kunnet tælle en personlighed som Frederik Gislinge.

Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce