Annonce
Kolding

Mindeord: Grethe Friis Jensen

Mindeord om Grethe Friis Jensen. Foto: Iben Friis Jensen

Iben Friis Jensen skriver følgende mindeord om sin mor Grethe Friis Jensen:

Efter kort tids sygdom er Grethe Friis Jensen, Niels Steensens Vej i Taulov, død på Kolding Sygehus, 88 år gammel.

Egentlig var Grethe Friis Jensen døbt Anna Margrethe Kjær Jensen, men allerede fra fødslen var hun Gretchen eller Grethe, og ved giftermålet med Kaj Friis Jensen overtog hun i praksis også efternavnet Friis Jensen.

Hun voksede op på forældrenes husmandssted i Østervig ved Thorsted, men da pigen Grethe som 17-årig mødte Hvidovredrengen Kaj - i øvrigt til en fodboldkamp i Rødding, skønt hverken hun eller Kaj interesserede sig for fodbold - drog hun til København, hvor hun fik arbejde på et vekselerkontor.

Det unge par nød livet, blev gift da Grethe var 21 og Kaj 23 og fik fem år senere deres første datter, Iben.

Snart trak Jylland og en tilværelse som selvstændige. De flyttede til Kolding, hvor de sammen åbnede butikken Kolding Radio Teknik - han som radiomekaniker, hun som bogholderen.

Det parløb stod på i over tredive år. Forretningen flyttede og blev større, og Grethe og Kaj Friis Jensen trak sig ud af virksomheden, da de kunne gå på efterløn.

Nu kunne de hellige sig rejselivet, som de havde dyrket siden den første scootertur Danmark-Italien, og de blev nogle af charterbranchens første kunder. Det blev til mange ture sydpå, østpå til Asien og vestpå til Sydamerika. Rejser, der vidnede om eventyrlyst og gåpåmod.

Men mest af alt var Grethe familiemennesket - storesøster for sine fire søskende, værdsat mor til to og elsket mormor for fire.

For tre år siden oplevede Grethe Friis Jensen dog den store sorg at miste sin yngste datter, Tina, som døde efter et heftigt kræftforløb.

Men Grethe Friis Jensen var familiens Alma Mater. Hende man ringede til, når sovsen skilte, når rødvinspletten ikke ville gå af dugen, når man var trist. Og selvfølgelig allermest, når man var glad.

For glæder var der mange af. “Vi har haft mange sjove timer”, var blandt hendes allersidste erindringer, da hun blev indlagt på sygehuset.

Da Grethe Friis Jensen for tyve år siden måtte tage afsked med sin ægtefælle, flyttede hun fra villaen i Bramdrupdam og til en bolig i Taulov og startede dér et nyt afsnit af sit liv. Det blev til en lang periode, hvor hun ikke bare fik lært bridgespillets glæder, men også udviklede sig til en passioneret og dygtig bridge-spiller, der indtil få dage før sin død nød at sidde med kortene og sine mange nye venner, både i bridgeklubberne og privat.

Grethe Friis Jensen vil blive husket som en kvinde, der altid udtrykte sin mening, som havde stor humor og et lyst sind.

Hun efterlader sig datter og to svigersønner samt fire børnebørn, Signe, Frederik, Stefan og Astrid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];