Annonce
forside

Mindeord: Hr. Aage Andersen havde mytisk status blandt kolleger og arkæologer

Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, skriver mindeord om Hr. Aage Andersen.

Onsdag d. 18. april døde Hr. Aage Andersen i en alder af 89 år. Igennem 37 års tilknytning til Den antikvariske Samling i Ribe var han tilskuer til opbygningen af det decentrale danske museumsvæsen, som i denne periode ændrede sig grundlæggende. Det gjorde Hr. Aage Andersen ikke.

Mere end noget andet lagde denne iøjnefaldende konservatisme grunden til hans mytiske status blandt kolleger og de mange arkæologer, som gennem tiden har mødt og konverseret med Hr. Aage Andersen. Vi har alle vores egen favorithistorie, som er blevet og bliver fortalt igen og igen. Hvor mange personer efterlader sig en sådan arv?

I tidsrummet, hvor generationen fra '68 satte dagsordenen på de kulturhistoriske museer, og den sociale kontrol påbød Jesus-sandaler, frithængende hår og unisex-piberygning, var Hr. Aage Andersen en fast klippe i tidens strøm, altid ulasteligt klædt, velfriseret og retorisk beredt med en syrlig kommentar til sædernes forfald, hvis nogen spurgte. De fleste husker hans karakteristiske stemme med den tydelige og nærmest overdrevent korrekte diktion. Den er fastholdt i en række interviews med Hr. Aage Andersen, som museet optog i forbindelse med hans pensionering i år 2000.

På Den antikvariske Samling løste Hr. Aage Andersen et væld af opgaver. Titlen af Registrator dækkede både over udgravningsaktivitet og registrering af fund. Mange husker også Hr. Aage Andersen for hans skønskrift, som kunne få et fundnummer på et potteskår til at ligne kunst. De formfuldendte bogstaver smykkede også skiltene ved Den antikvariske Samlings udstillingssteder med graduerede priser for "Mand og Quinde" "Poge og Pilte" og "Æblebørn". Dem har vi gemt. Genstandstegning mestrede han også, selv om man skulle huske at afsætte god tid.

Ingen andre var som Hr. Aage Andersen, og det var de færreste, om nogen, forundt at finde ud af, hvem der skjulte sig bag facaden. Både til hans personlige liv og virket i Ribe knytter sig en del mystik. Det var en del af hans oeuvre og bør egentlig ikke søges opklaret.

Hvem andre kunne undskylde sent fremmøde med, at en "flaagermus havde bidt sig fast i cikkeldækket"? Skulle verden se endnu et unikum som Hr. Aage Andersen, ville han i dag være dommer i X-factor eller have et program om tidsånden på Radio 24/7.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce