Annonce
forside

Mindeord Ingeborg Bendorff

Mindeord: Ingeborg Bendorff, født Tryk, kom til verden den 13. oktober 1925 i Bedsted, lige overfor kirken. Efter endt skolegang og konfirmation kom hun ud at tjene, blandt andet udenbys i Brunde og Travsted. Ellers tilbragte hun hele sit lange liv i Bedsted sogn. Med undtagelse af de sidste fire måneder.

Mens hun tjente, lærte hun sin kommende mand, Enevald Bendorff at kende. De blev gift 1944 i Bedsted Kirke. 1957 byggede de hus på Sivkrovej. Som det var skik og brug dengang, passede hun hjem, børn og haven, der altid var velplejet. Hen over året tjente hun med til husholdningen, ved at skokke, hakke roer og samle kartofler hos landmændene. Eller hun hjalp til i køkkenet og ved servering i forsamlingshuset og i private hjem, når der var fest. Senere havde hun "fast" arbejde på mejeriet og på Spektroplast i Bedsted, og på Centralvaskeriet i Løgumkloster.

I 1999 havde hun den sorg at miste sin mand. Huset blev solgt, og en andelsbolig købt lidt længere henne på Sivkrovej. Her fik hun mange gode år med hjælpsomme naboer og mange besøg.

Men kræfterne blev mindre, og hun kom på Plejehjemmet Digegården i Højer. Her var hun i knap fire måneder og fik en pleje og omsorg, som ikke kunne have været bedre. Lørdag den 3. februar sov Ingeborg Bendorff stille ind.

Hun efterlader sig børnene Solvejg i Horsens, gift med Leif, Inge i Leck, gift med Lude, og Jørgen i Tønder, gift med Marga. Desuden børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.

Æret være mor Ingeborgs minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];