Annonce
forside

Mindeord: Inger Nissen

Mindeord: Det havde været regn og rusk i nogle dage, så dagene gik med at se håndbold i fjernsynet. Godt nok var det ikke Skjerns herrehold, men Danmarks kvindelandshold, der spillede, men min mor så det, der var, men helst så hun altså Skjerns herrehold. Tirsdag morgen skinnede solen. Det betød, at min mor endelig kunne komme ud at cykle. Hun fandt altid et ærinde for at komme ud at gå eller cykle, for det var vigtigt at holde sig i gang.

Tirsdag kunne hun da lige cykle på containerpladsen med nogle brugte batterier. For det var vigtigt at give alt til genbrug og passe på naturen, som hun elskede så højt. Undervejs har hun helt sikkert set eller hørt nogle gæs eller svaner, eller har holdt øje med nogle kastanjetræer, som var ramt af sygdom, hvilket hun syntes var meget trist.

Min 86-årige mor var ikke som alle andre på den alder. I sommer var vi på Fanø, hvor vi cyklede rundt. På et tidspunkt gør hun opmærksom på, at nu runder vi de 100 kilometer. Hun var så sikker på cyklen, men alligevel forsigtig. Hun trak altid over vejen, for at stå på igen. Min mor nægtede at få en elcykel, det gav ikke nok motion.

Ofte var hun selv ved at glemme, at hun var blevet en ældre kvinde. På legepladsen kravlede hun op i klatrestativerne, eller var lige ved at slå kolbøtter på kolbøttestativet. Altid gyngede hun, hvis der var en gynge. På ferier var hun altid med på oplevelser, hun vidste så meget om Danmark og verden, og hun bød ind med den viden, hun havde. Altid sagde hun "ja tak", hvis vi spurgte om hun ville med på tur eller ferie, eller bare om til aftensmad.

Min mor var et meget fint menneske. Hun gik aldrig med sladder, hun lyttede og interesserede sig for andre, men hun kom aldrig med gode råd, før hun blev spurgt. Hun klagede aldrig, og hvis hun var ensom efter min fars død, så tog hun ud og fik frisk luft. Gå- og cykelture var hendes medicin.

Da min far levede og de begge blev pensionister, rejste de. De har været i Rusland, i Ægypten, på Island, på Nordkap og mange, mange andre steder. Inden da var der den årlige ferie en skiferie med familien. Min mor var ekspert i at kælke. Om aftenen kælkede hun med børnebørnene. Hun mestrede det langt bedre end alle vi andre.

Min mor har været aktiv hele sit liv. Hun har været foreningsmenneske og højskolemenneske. Hun har arbejdet i genbrugsforretning, været kasserer i en kegleklub, været i menighedsråd, spejderleder, været i cykelklubber og var stadig med i en gåklub.

Nu er det slut. Min mor nåede aldrig ud med batterierne på containerpladsen. Hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun var en lille spinkel kvinde, men hun efterlader sig et kæmpe tomrum.

Jeg var og er så stolt af hende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce