Annonce
forside

Mindeord: Jørgen Kieler

Jens-Christian Hansen, cand.mag. og formand for Netværk for Nazisme- og Holocauststudier, skriver:

Modstandsmanden, læge dr. med. Jørgen Kieler døde søndag den 19. februar. Jørgen Kieler var blandt de tidligere modstandsfolk, der gennem sit mangeårige virke som forfatter, debattør og foredragsholder havde sat et markant præg på eftertidens billede af besættelsesårene. Bl.a. er det gennem årene blevet til en lang række foredrag om koncentrationslejrenes patologi på Syddansk Universitet, et emne, som Jørgen Kieler oplevede på egen krop og sjæl under besættelsen. Her blev Jørgen Kieler Netværk for Nazisme- og Holocauststudiers første æresmedlem i 2011, bl.a. for sit mangeårige virke som gæsteforelæser og på grund af sin velvilje overfor forskere og studerende, der beskæftigede sig med den danske koncentrationslejrerfaring.

Jørgen Kieler var født i Horsens som søn af Margrethe og Julius Ernst von Führen Kieler. Ved et studieophold i München i 1937 oplevede Jørgen Kieler diktatorerne Hitler og Mussolini og deres propagandaapparat på tæt hold. Denne erfaring kom sammen med en klar opposition mod den danske regerings samarbejdspolitik senere til at præge hans engagement i modstandsbevægelsen gennem besættelsesårene. Her var han særdeles aktiv som sabotør i sabotageorganisationen Holger Danske, hvor han også var involveret i de danske jøders redning i efteråret 1943. I februar 1944 blev Jørgen Kieler såret under en sabotageaktion i Sønderjylland og taget til fange af de tyske besættere. Efter et længere ophold i Vestre Fængsel var han blandt de første knap 200 danskere, der blev deporteret til tyske koncentrationslejre fra den nyindrettede Frøslevlejr.

Jørgen Kieler blev sammen med andre kammerater fra modstandsbevægelsen sendt til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg og herfra kort tid efter videre til dennes udekommando Barkhausen ved Porta Westfalica, hvor den dengang 25-årige medicinstuderende først fungerede som læge for sine medfanger, men siden faldt i unåde hos sine bødler. Han måtte derefter udføre livsfarligt slavearbejde i minegange, der skulle forberedes til at være underjordiske produktionssteder for den tyske rustningsindustri. Jørgen Kieler oplevede her, hvorledes mange medfanger døde af overanstrengelse, sygdom og gerningsmændenes brutalitet overfor fangerne.

Kieler var blandt de danskere, der blev befriet af "de hvide busser" og var efter krigen med til at gennemføre et medicinsk forskningsprojekt om det såkaldte kz-syndrom; en undersøgelse af posttraumatisk stress hos tidligere koncentrationslejrfanger og krigssejlere. Jørgen Kieler havde gennem sin karriere beskæftiget sig med kræftforskning og var tillige formand for både Frihedsfonden og Kræftens Bekæmpelse.

Efter befrielsen havde Jørgen Kieler holdt mindet om de omkomne kammerater fra modstandsbevægelsen i live gennem utallige foredrag og erindringsskrifter, der i høj grad har medvirket til at tegne efterkrigstidens billede af de danske fangers skæbne i de nazistiske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Vi har ikke kun mistet et af de mest markante tidsvidner til besættelsestiden, men også et stort og beundringsværdigt menneske.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce