Annonce
forside

Mindeord: Jørn Heiberg Thomsen

Ole Schmidt og Jens A. Madsen skriver på vegne af golfvennerne:

Maskinhandler Jørn Heiberg Thomsen, Horne, er her ikke mere.

Det var med stor sorg, at vi i tirsdags modtog beskeden om, at Jørn var død. Han var på vej hjem fra Vejle Sygehus sammen med Karen, hvor de havde fået bekræftet, at han havde fået bugt med den kræft, som han havde gået til behandling for i over et år. De var begge i godt humør over nyheden, da han pludselig faldt sammen over rattet, og derfor er hændelsen selvfølgelig et chok for Karen.

Gennem golf lærte vi Jørn at kende som en hæderlig og retsskaffen person, man altid kunne stole på. Han var en af initiativtagerne til etableringen af Henne Golfklub, og han sad i aktieselskabets bestyrelse helt fra start, hvor klubben nød stor gavn af hans evner som maskinhandler, da der skulle investeres i golfklubbens maskinpark.

Jørn var også med fra starten i vores lille klub i klubben - Henne Heavy. Jørn spillede ikke så meget golf her til sidst, men mødte troligt op som "starter", hver fredag morgen, når vi slog ud klokken 09.00.

Jørn - vi vil savne dig - ikke bare til golf, men også som en god kammerat. Vore tanker går til Karen, børn, svigerbørn og børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce