Annonce
Sønderborg

Mindeord: Min søster i sjælen - jeg vil altid savne hende

Pernille Wrang døde i sidste uge. Arkivfoto

Sønderborg: I forbindelse med Pernille Wrangs død har avisen modtaget følgende mindeord fra Astrid Siemens Lorenzen, Sønderborg:

Min kære veninde Pernille Wrang, der var en inspirationskilde for mange, er død alt for tidligt kun 34 år gammel.

Jeg så mig som en klon af Pernille – bare født 15 år senere. Hun viste mig – og mange andre – vejen frem.

Hun viste, at et handicap ikke behøver være en forhindring i at leve livet, som man ønsker.

Livet, det ville hun, og der var kun en vej, og det var fremad. Der var intet, der skulle forhindre hende. Handicappet fik ikke lov til at tage styringen.

Pernille var altid klar på at lære nyt, og da hun så hendes miniudgave (undertegnede) køre rundt og kommunikere via en øjenstyret computer – en Tobii – måtte hun bare have sådan en.

Det gjorde Pernilles liv mere uafhængigt og frit, da hun nu kunne kommunikere uden at være afhængig af andre. Hendes altoverskyggende gåpåmod og livsgejst på trods af udfordringer, som de færreste kan forestille sig, var – og stadig er – utrolig inspirerende. Hun var en fighter.

Man var aldrig i tvivl om, når Pernille var i rummet. Hendes grin, som man kunne høre kom helt nede fra maven, kunne genkendes på lang afstand, og det var et af hendes kendetegn.

Når Pernille udbrød i latter – som hun så tit gjorde – kunne man ikke undgå også at grine, som dengang hun stillede sig til at hoppe på et løbebånd. Hendes dejlige humør smittede altid. Hun var et livstykke.

Hendes store hjerte bankede for at dele ud af det, hun elskede og syntes var for godt til, at hun skulle have det for sig selv. Jeg husker så tydeligt de mange gange, hun forsøgte at overtale mig til at starte til racerunning eller flytte ind ved siden af hende.

Man kunne altid gå til hende, når man havde brug for en snak, og hun forstod mig på en anden måde end de fleste.

Men det var ikke kun dem i nærheden, hun brændte for at hjælpe. Pernille vidste fra egen erfaring, hvor vigtig det var at kunne udtrykke sig.

Efter at have besøgt et børnehjem i Thailand for at forære dem en racerunner, kom hun bestyrtet hjem, fordi disse børn ingen kommunikationshjælpemidler havde.

Pernille var en handlingens kvinde, så hun gik straks i gang med at lave kommunikationstavler til disse børn og fik dem oversat til Thai, og fik dem også afleveret til børnene i Thailand.

Det beundrer jeg hende for.

Pernille var en sej kvinde og et stort forbillede.

Jeg vil altid savne hende. Min søster i sjælen.

Æret være Pernille Wrangs minde.

Annonce
Gymnasieeleven Astrid Siemens Lorenzen fra Sønderborg skriver mindeord om Pernille Wrang. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce