Annonce
forside

Mindeord - Jens Bahne Jørgensen

Frank Schmidt-Hansen, Rødding, skriver ved Jens Bahne Jørgensen død på vegne af Karen, Leif, Tove, Sven, Jette, Lisbet, Ole, Anne og Hans:

Jens Bahne Jørgensen døde efter en kort sygdomsperiode tirsdag den 28. februar om eftermiddagen.

Jens havde den krævende og ofte højtprofilerede post som formand for Syd Energi, og den udfyldte en stor del af hans liv, men da han så sådan på tingene, at man måtte bidrage hvor og i det omfang man kunne, så kunne man også finde ham i andre og mere ydmyge roller - og gennem årene er det mange bestyrelser og organisationer - og i høj grad også Rødding By - der har nydt godt af Jens' samfundssind, omhu, overblik og ordentlighed.

Og på det private plan var Jens en god ven for sine venner - han var opmærksom, omsorgsfuld, empatisk og støttende.

Men nu er han der ikke mere, og vennerne står tilbage og føler sig forladte og er ofre for de mest forskelligartede følelser.

Der er selvfølgelig sorg, fordi Jens ikke er der mere og ikke nåede at få alle de gode år, som vi kunne have undt ham, og så fordi alle vi andre nu har et stort hul i tilværelsen.

Men der er også et hav af forvirrede tanker og følelser omkring alt det, man aldrig nåede at få sagt til eller gjort for Jens, og omkring alt man måske kunne, burde eller i hvert fald gerne ville have gjort, - og så er der faktisk også en følelse af vrede over at noget sådant skulle ske.

Det er en både meget underlig og - endnu - uvirkelig situation at være i - men det er desværre helt sikkert at vi nu skal til at vænne os til.

At vi ikke mere vil opleve at Jens lige pludselig dukker op uden speciel årsag - og måske forsvinder lige så pludseligt igen fordi mobilen ringede.

At Jens ikke mere lige ringer måske bare for at snakke fordi han kører bil og keder sig, men måske også for at høre til, hvordan det går med det ene eller det andet, som man selv går og arbejder med.

At vi ikke mere bare lige kan ringe og spørge "har du hørt?" eller "ved du?" eller "kan du hjælpe mig med?"

At Jens ikke mere entusiastisk vil kommentere EFB´s sidste kamp.

At vi ikke mere kan læne os op ad hans begejstring og målrettethed når noget skal gennemføres.

At Jens nu slet ikke mere kan kontaktes når der er noget man bare lige trænger til at få snakket om.

Der er ret meget som det bliver meget svært at vænne sig til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce