Annonce
forside

Mindeord: Jonna Hammershøj Pedersen

Mindeord om Jonna Hammershøj Pedersen.

Anton Yding, Jens Andersen, Aase Thomsen og Eva Kjer Hansen skriver følgende mindeord om Jonna Hammershøj Pedersen:

Tak Jonna.

"Hej det er Jonna. Jeg vil bare lige høre om du..."

Gennem årtier har Jonna ringet til os om stort og småt. Det kunne være en kommentar til en politisk sag, et vælgermøde, der skulle arrangeres eller tilmelding til Landsmødet. Jonna var altid på arbejde for Venstre.

Hun var en del af maskinrummet i Venstre i Kolding Kommune. Havde overblik over og kendte de fleste medlemmer. Hun sørgede for at tage godt imod nye medlemmer, mobilisere frivillige i valgkampe og kampagner, arrangere grundlovsmøde, høstfest m.m. og var bevidst om værdien af, at der skulle være styr på kaffen og sangbøgerne.

Selv om Jonna var den organisatoriske krumtap, havde hun bestemt sine politiske meninger og stærke liberale værdier. Og hvis nogen efter hendes mening trådte ved siden af, skulle hun nok få givet udtryk for sit syn på sagen.

Trods megen sygdom i de seneste år, var Jonna altid skarp i hovedet. Og hun bevarede sin optimistiske tilgang til livet. "Det skal nok gå", plejede hun at sige.

Og faktisk var hun mest rask, når der skulle bestilles noget i Venstre. Så var der brug for hende, og telefonen konstant optaget. Kom man endelig igennem, kunne man høre hendes anden telefon kime i baggrunden. Så længe helbredet var til det, deltog hun i de fleste møder. Venstres Landsmøde var blandt de store dage, hvor hun kendte mange og lige skulle veksle ord.

Hun var altid opmærksom over for os. Hun huskede mærkedage i vores familier og fulgte ivrigt med i børnenes færd. Hendes omsorg for andre var enorm, ligesom hun boede sammen med og passede sin mor til det sidste.

Jonna blev æresmedlem i Venstre, men hun var meget mere end det. Jonna var et forbillede. Hun var det partimedlem, der holder gang i organisationen og sammen på værdierne. Hun var den type, enhver partiforening drømmer om, og som ikke kan undværes, hvis en politisk forening skal holde gang i det organisatoriske arbejde.

Jonna var en kær veninde, som vi vil savne utrolig meget. Telefonen ringer ikke længere, men hendes uvurderlige indsats for Venstre vil vi bære videre i det smukkeste minde.

Æret være Jonnas minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce