Annonce
forside

Mindeord: Kirsten Heissel

Tina Heissel, Planetvej 1-3, Gråsten, skriver på vegne af familien Heissel i Gråsten følgende mindeord om Kirsten Heissel:

Det er med stor sorg, at vi 25. januar mistede vores alles Kirsten Heissel. Kirsten drev med sin mand Knud Erik Heissel, vognmandsforretningen Knud Erik Heissel A/S. Kirsten var en meget vellidt og engageret arbejdsgiver. Hun havde et enormt overblik og var altid parat til, at lytte. "Mor chef" eller "driver mor", som mange af de ansatte i gennem tiden har kaldt hende.

Kirsten havde et kæmpe hjerte. Hun var utrolig empatisk, rummelig og hjalp til, hvor hun kunne.

Familien - især børnebørnene fyldte rigtig meget i Kirstens liv. Mange weekender blev brugt på hyggestunder med børnebørnene.

Kirsten holdt meget af at rejse, især den årlige tur til Thailand, hvor hende og Knud nød varmen og den thailandske kultur.

Sommerhuset på Rømø blev flittig benyttet i weekenderne, hvor hun slappede af.

Hun var utrolig social og vellidt på arbejdspladsen, såvel som i det private.

Kirsten vil af familien altid blive husket for at være den, der samlede os og skabte traditioner, fællesskabelse og gode dejlige minder.

Det værste savn er det savn, man har til én man ved man aldrig ser igen. Man opdager nemlig den værdi, det menneske har haft.

Ære være Kirsten Heissels minde. Sov sødt kone, mor, bedstemor, farmor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce