Annonce
forside

Mindeord: Leif Gudsø

Mindeord:

På vegne af bestyrelsen i Esbjerg almennyttige Boligselskab, skriver Linda K. Olesen mindeord over Leif Gudsø:

Det var med stor sorg, vi modtog beskeden om Leif Gudsøs dødsfald den 15. maj 2017.

Leif Gudsøs indsats for Esbjerg almennyttige Boligselskab har været af uvurderlig betydning. Leif var EAB. Gennem 45 år arbejdede han målrettet på at styrke beboerdemokratiet og for at sikre gode boligforhold for selskabets beboere. Han var kendt for at stå fast på sine meninger og kæmpe for de holdninger, han havde.

Vi vil savne Leifs engagement og den drivkraft han har lagt for dagen. Vi, i selskabet og i afdelingerne, har til enhver tid kunnet trække på hans store erfaring, og han har altid stået til rådighed, når det var påkrævet eller ønsket.

Vi vil også tænke på de mange underholdende historier og episoder, han, med klæbehjerne, kunne fortælle om. Hvem andre end Leif kunne f.eks. remse alle Danmarks boligministre op.

Samme dedikation og ildhu han gav EAB, lagde han i sommerhuset i Bork, hvor en flot japansk inspireret have med rhododendronpark og bassin med koikarper kunne forbløffe enhver. Her er tilbragt mange hyggelige timer.

Vore tanker går til familien og specielt til hans hustru Jytte.

Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce