Annonce
Billund

Mindeord: Mange vil huske Poul Sørensen for en bilhandel

Arkivfoto

H.E. Sørensen, Melbyvej 27, Skærbæk, skriver følgende mindeord om Poul Sørensen, Billund:

15. maj døde min bror, Poul Sørensen, Billund, 77 år gammel. Vi blev født i Farris-Gåskær nord for Haderslev, men voksede op i Lamborg ved Grindsted og Nørre Nissum, hvor vores far var lærer. Mens vores ældste bror Harald og jeg tog realeksamen og læste til lærer, var det ikke Pouls lyst. Han kom ud at tjene på en gård, men da han var mere interesseret i motorer og mekanik, kom han i mekanikerlære i Lemvig.

Efter svendeprøven var han en overgang på et værksted på Fyn, men da han ønskede at være selvstændig, købte han omkring 1965 et værksted i Ansager sammen med Ingrid, som han var blevet gift med. Nogle få år senere købte de Billund Bilcenter, som han med flid og dygtighed oparbejdede til et velrenommeret firma. Samtidig var han en dygtig handelsmand, der solgte brugte biler i stor stil og havde en betydelig kundekreds på egnen. Biler var hans store interesse, både på arbejde og i fritiden.

Ingrid blev en anerkendt maler, og i mange år var der både biler og malerier i firmaets udstillingshal, så den tiltrak folk med forskellige interesser. Sammen fik de døtrene Gitte og Anna, der begge er kunstnere. Gitte bor i Berlin og Anna i København. Familien rejste gerne på ferie i fremmede lande, både i Europa og Afrika.

Poul var en mand med godt humør, gerne med en historie eller et stille drilleri i ærmet, men han kunne også snakke alvor og ind imellem være ganske bidsk, når noget ikke passede ham.

I de sidste ti år var han ramt af sygdom. Han kæmpede tappert, men det var tydeligt, at kræfterne tog af, så den ellers så raske og aktive mand måtte opgive det arbejde, som han ellers holdt så meget af. Den sidste tid var hård, og det kneb ind imellem at holde humøret oppe, men endnu så sent som i søndags kunne han grine i telefonen og fyre en enkelt vittighed af. Men onsdag formiddag var det slut.

Han var ikke alene min bror. Han var også min ven.

Vi vil savne ham.

Vore tanker går til Ingrid, Gitte og Anna og deres familier.

Æret være Pouls minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce