Annonce
Varde

Mindeord: Mary Pontoppidan

Annonce

Mary Pontoppidan, Nymandsgade, Ølgod er stillet sovet ind, 92 år.

Mary var født 22. september 1927 i Hesselho ved Gårde som nummer to i en søskendeflok på ni. Hun flyttede med familien til Urup i 1939 og i 1945 tilbage til Vestkær, som i alles tanker er hjemegnen.

Efter konfirmationen var hun ude at tjene i perioder, selvom der var arbejde nok i hjemmet til en ung pige. Hun kom da også til at passe sine mindre søskende sammen med meget andet arbejde, der skulle gøres, sommetider med en søskende på skødet.

I 1948 var hun elev på Ryslinge Højskole, og det var en tid, hun senere omtalte med smil i øjnene, og det til trods for at hun måtte cykle turen derover og hjem og på grusveje fra Vejle til Vestkær.

Mary havde et lyst og positivt livssyn og ville gerne være sammen med ligesindede, så højskoletiden har sikkert været god. Tilbage i Vestjylland skulle der igen tjenes for andre, og hun fik plads i Hjedding, og kort efter mødte hun sønnen fra nabogården, Hans Pontoppidan. De fik sympati m.m. for hinanden, og det blev til bryllup i foråret 1953, og de købte en lille, gammel, stråtækt gård på Lavstrupvej 1 i Lønborg, hvor de startede med fem køer og ikke ret meget andet.

Efterhånden kom der fem børn, uden at huset var blevet større eller bedre, og tanken om at finde et lidt større landbrug med nyere bygninger og ingen stråtag fristede, og i 1964 flyttede familien til Kvong Langhedevej 81, hvor barn nummer seks dukkede op i 1965.

Mary og Hans var et godt par med samme interesser for medmennesker, og også her fik de hurtigt god kontakt med naboerne, og de både nød og bidrog til det gode nabo- og arbejdsfællesskab året igennem. Dette kom særligt til udtryk i foråret 1973, hvor tagetagen på stuehuset brændte, og der forestod et stort arbejde med tilbygning og genopbygning af det brændte, samtidig med at jord og dyr stadig skulle passes. Der stod naboer og venner klar med hjælpende hænder, selvom alle jo egentlig havde arbejde nok derhjemme på den årstid.

Det var et drøjt år for hele familien, men det grundlæggende i livet, at beholde alle seks børn, var den største lykke.

Tiden på Kvong Langhede var alletiders, de havde det landmands- og familieliv, de gerne ville have og mange gode venner og naboer, og selvom de var mange til daglig, var der tit gæster med om bordet, og kneb det, måtte der jo en plade i.

Hans blev ramt af sygdom og døde i februar 1986, og Mary solgte samme år gården og flyttede til Ølgod, hvor hun skulle finde fodfæste i en ny livsform som enke og bybo, og hun fik job som cafeteriaassistent/blæksprutte i Ølgod Kulturhus, hvor hun stod for alt med kaffe, servering og andre praktiske ting, der skulle gøres ved arrangementer. Hun var den første, folk mødte, når de kom dertil, og hendes vindende væsen gjorde hende kendt og populær i hele byen, og hun blev ved, til hun nærmede sig de 80 år.

Det var også på den tid, at hun flyttede til en nybygget bolig i Nymandsgade. Hendes beskedenhed gjorde ”at det da næsten er for groev at skulle bo i sådan noget nyt noget”, men alle, der kendte hende, syntes, det var så fint, at hun også kunne prøve det. Hun havde kun prøvet brugte og meget brugte huse indtil da og aldrig luksus.

Hun nød sin pensionisttilværelse her. Krocket- og kortspil blev passet, og hun glædede sig over alle de besøg, hun fik, men så længe hun kunne, nød hun også at tage bilen og køre ud til den store børneflok, søskende, øvrig familie og venner og spørge, om de havde det godt. Hendes omsorgsgen var stort, og hun rummede alle og var så nærværende og oprigtigt interesseret. Hun kunne både snakke og lytte, pjatte og lave halløj til sine tider og tage en alvorlig og fortrolig snak, når det var det bedste.

Mange har nydt godt af hendes livsvisdom, når hun gav sin mening til kende om emner, man ikke ville snakke med alle og enhver om. Hun vidste så meget, og hun kunne huske det hele og var deltagende i sociale sammenhænge. Hvis et ungt menneske glædede sig over en veloverstået eksamen, glædede det også Mary, men hun stoppede ikke her. Så spurgte hun, hvad så her i og efter sommerferien, hvad vil du så gerne have til at ske, og til jul skulle hun nok spørge, om det så var gået sådan.

Netop af disse grunde tænkte man ikke over, at hun var næsten 93 år. Det er jo en høj alder at opnå og særligt glædeligt, når man, som Mary, kunne være så klar i hovedet helt til den sidste aften. Hun havde forskelligt at bøvle med og lå på sygehuset den sidste måned, og hun døde den 2. august 2020, og begravelsen har fundet sted ved Ølgod Kirke.

Hun efterlader sig de seks børn: Henning, Hanne, Karen, Lisbeth, Tove og Erik og deres familier.

Det er underligt og vemodigt, at vi ikke længere kan møde Mary og opleve hendes snak og smil, og hun vil blive savnet mange steder.

Æret være hendes minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce