Annonce
forside

Mindeord: Mike Newton

Hodde: Ole Haahr Hansen skriver på vegne af "drengene fra Lundgaard og familier" disse mindeord om Mike Newton, Hodde:

Efter lang tids sygdom døde Mike den 14. juli på Tistrup Plejehjem. Vi kommer til at mangle hans gode humør og høje latter, som altid kendetegnede Mike i sociale situationer.

Mike kom til Danmark i 1973 som en af de første til at udnytte den frie bevægelighed af arbejdskraften inden for det nye EF. Hans bror, Gareth, havde allerede fået øjnene op for Danmarks herligheder, og nu fulgte broderen efter.

Mike fik hurtigt arbejde som tankvognschauffør på Varde Mejeris Nordenskov afdeling. Her kørte han blandt andet i Hodde og kom hurtigt til at blive en kendt og afholdt person i sognet. Ham "englænderen", som ikke talte dansk, men som alligevel kunne snakke med alle og gik lige ind med træsko på hos bønderne i Hodde og omegn - og så det grin. Mange steder var der dækket op til en kop kaffe og lidt at spise, når Mike kom forbi, og så gik snakken. Hurtigt blev Mike flydende i vestjysk, og han overgav sig aldrig til rigsdansk.

I de første år boede han på Lundgaard i Hessel, hvor der var en ledig aftægtslejlighed og Anton Hansen, som snakkede lidt engelsk. Det måtte jo være der, han skulle bo.

Vi drenge på gården nød utroligt meget godt af Mike - hans lejlighed var altid åben, og han tog med glæde imod os og vores venner gennem 70'erne og efterfølgende i hans eget hus i Hodde. Senere fik vi også lært at drikke gin & tonic samt den meget mørke rom, som han yndede at drikke, men aldrig ude af kontrol - Mike følte et stort ansvar for os knægte. En introduktion til musikken fra The Who samt Simon & Garfunkel var også på programmet. Mike blev hurtigt en del af familien på Lundgaard, og det har han været lige siden. Vores forældre har tilbragt mange timer i godt selskab med Mike, som de også satte utrolig stor pris på.

Mike startede dart op i Varde - et på det tidspunkt totalt ukendt spil i Danmark, hvor flere af drengene fra området spillede med. Han var selvfølgelig også chauffør i sin Volvo til stævner i hele landet og til den seneste James Bond-film i biografen.

Senere var han meget aktiv i Nordenskov omkring både idrætsforeningen, Owen Luft og meget andet i byen. Han var én af de ildsjæle, som holder ting i gang.

Gennem årene har Mike altid haft Hodde som base, og på trods af sin svære sygdom de seneste mange år var hjemmet i Hodde hans holdepunkt, hvor gode naboer passede på ham. Til sidste måtte han dog overgive sig og flytte på plejehjemmet i Tistrup.

Mike var, som præsten sagde i kirken, et eksempel på en utrolig vellykket integration. Han vil blive savnet af mange. Æret være Mikes minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce