Annonce
Navne

Mindeord om Rikke Skøtt Juhl: Ubærligt når mor til fire bare dør

Rikke Skøtt Juhl blev 46 år. Privatfoto

Født den 19. august 1971 - død den 14. august 2018

Når et menneske som Rikke Skøtt Juhl dør, så burde solen stoppe med at skinne, bilerne ikke køre og himlens sluser åbne sig. Det er ubærligt, at et aktivt menneske på 46 år og mor til 4 bare dør.

Når man så kender Rikke og ved, hvad hun har givet af omsorg til sine drenge, sin mand, sin nære familie, sine venner og veninder, foreningslivet og de elever for hvis trivsel hendes hjerte bankede særligt, så føler man sig uendelig tom og forladt.

Døden kan være ventet, døden kan være befriende og døden kan være ond og uforståelig. Rikkes død giver ikke mening - men det gjorde Rikkes liv. Rikkes liv fortjener at blive fortalt.

Rikke er født den 19. august 1971. Hun er uddannet lærer i 1996. Hun havde sit første lærerjob i Odense, hvor hun allerede der med flygtningebørn banede vejen frem mod at tage sig af dem der var svage eller havde brug for særlig hjælp eller blot kærlig opmærksomhed. Senere var hun ca. 10 år på Poulsbjergskolen i Vojens, hvor hun mødte sin nuværende mand Klaus Juhl.

I 2005 kom hun til Helsehjemmet. På Helsehjemmet blev Rikkes omsorgsgen accelereret og brugt til fulde. Hvilket barn eller kollega, har i de år ikke nydt godt af Rikkes latter, hendes uendelige tålmodighed, hendes omsorg, hendes overblik, hendes faglighed, hendes sportsengagement og hendes orden og struktur. Men allermest hendes kærlighed og oprigtige interesse i andres ve og vel. Hun har lært mange, at det betaler sig at kæmpe og aldrig give op.

Rikke startede for 3 år siden på Louiseskolen, hvor hun har været frem til hendes død den 14. august, hvor hun ikke længere hørte vækkeuret. Vækkeuret der gav signal om en løbe eller gåtur med hunden Ludvig, en kærlig op vækning af husets 4 drenge i alderen 8 til 19 år. Uddeling af daglige remindere om hvad hver især i dag skulle og have med sig. Dernæst en cykeltur til Vonsbæk hvor hun gerne som den første stod klar til at modtage eleverne. Efter endt arbejdsdag gik turen hjem på cykel til Starup. Hjem til drengene og til deres sportsinteresser, deres lektier og deres liv og deres venner. Rikke var selvfølgelig senere aktiv med en løbe- eller gåtur mere, klar til en snak med en veninde, klar til at køre til fodbold, klar til at se en film - i det hele taget bare klar, når andre havde brug for hende.

Rikkes store passion i livet var, at være lige der, hvor andre havde brug for at hun var - det være sig stort set alle der havde en rolle i Rikkes liv. Der er dog ingen tvivl om, at hendes uendelige kærlighed og samtidig evige bekymring var hos hendes 4 sønner. Simon, Lasse, Christian og Jens betød alt, og hun var så stolt over, at de var hendes sønner.

I disse dejlige drenge lever Rikke videre. I de elever hvis hjerte hun har rørt der lever hun videre. I hendes nære familie og hos hendes venner lever en flig af Rikke videre. I hendes bedste veninde lever hun i hjertet for altid videre.

Æret være Rikkes minde - altid elsket og for evigt savnet.

Din bedste veninde Trine

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce