Annonce
Mindeord

Mindeord om Søren Forsom

Søren Forsom med sin hund. Privatfoto

Lindbjerg: Ord kan være fattige – når følelserne er store.

Tirsdag den 12. maj døde Søren i sit hjem på Hungebjergvej, omgivet af sine søskende og deres ægtefæller.

De sidste 14 dage var Søren på hjemmehospice, hvor han blev passet af Lise og Niels. Noget han virkelig var glad og taknemmelig for.

Søren var født på Hungebjerg og boede sammen med sine forældre. Efter moderens død var Søren en stor støtte for sin far.

Sørens store fritidsinteresse var dyr og naturen, og i nogle år gik han gerne på jagt. Sammen med Niels var han også på fisketure til Norge og en tur til Sverige for at se på traner. Var man i tvivl om noget med dyr, fugle eller planter, kunne vi bare spørge Søren.

Sørens fantastiske køkkenhave var altid en fryd for øjet – altid frodigt – og ikke mindst alle hans blomster, blandt andet solsikker, var hvert år et hit i haven. Søren beskyttede vilde blomster i haven, hvilket gav et fantastisk farvespil.

Søren var uddannet mekaniker ved Saab i Tistrup. Senere arbejde han ved Mercedes i Esbjerg og Volvo i Grindsted – med en afstikker til Grønland også som mekaniker.

Søren fik desværre en lungesygdom, som plagede ham i mange år. I 2010 blev han lungetransplanteret med to nye lunger, hvilket gav ham fornyet liv og energi. Han var meget energisk med træning i fitness, cykling og mange ture med hunden Vaks, som var hans kæreste eje.

I 2017 var vi nogle stykker sammen med ham på ferie i Wagrain. Her overhalede han os nærmest indenom i bjergene.

Vi kender Søren helt tilbage fra skoletiden i Lindbjerg. Lindbjergdrengene har holdt sammen siden. Vi har haft de årlige skoleudflugter, fejret nytår og fødselsdage. Søren var altid god til at fejre sin fødselsdag. Det var altid med hjemmebagt brød, kage, æble-/sveskekage og småkager. Søren kunne det hele i et køkken, blandt andet koge suppe med hjemmelavede kød og melboller, lave desserter og så videre. Vi har sammen spist god mad og fået mange spil kort sammen med Søren – ”Ligeud”.

I alle sammenhænge var Søren god for en god diskussion. Vi var aldrig i tvivl om, hvad han mente.

Vi vil komme til at savne ham og hans herlige humor.

Søren efterlader sig to brødre og en søster: Niels og Lise, Anne Kirstine og Guddike samt Kjeld og Tove.

Ære være Sørens minde.

Billedet af Søren Forsom er fra seks dage før hans død. Privatfoto: Carsten Sohl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce