Annonce
Tønder

Mindeord over Bent Valeur, Tønder

Bent Valeur. Privatfoto

Mandag formiddag modtog jeg meddelelsen om Bent Valeur´s død. Bent blev i oktober ramt af 2 blodpropper i lungerne, og efter længere hospitalsophold blev han overført til korttidscenter Syd i Tønder, hvor han afgik ved døden natten til mandag.

Bent var en mand med mange og forskelligartede interesser, som var stærkt definerede og karakteriserede for ham som person. Han har været en gennemgående og meget aktiv figur i flere af Tønder bys foreninger, bl.a. formand for Foreningen Norden, kontaktperson for Folkeuniversitetet i Tønder-Løgumkloster, mangeårigt aktivt medlem af Det Konservative Folkeparti Tønder. Han har tillige været medlem af Hjemmeværnet siden 1955, altså i 66 år, og har modtaget anciennitetstegnet for 60 års tjeneste, ligesom han var blevet tildelt Hjemmeværnets Hæderstegn for god tjeneste. Bent var helt til det sidste en aktiv aktør til de særlige mærkedage, som foregik i kommunen, hvor han gennem mange år var Hjemmeværnskompagni Tønders fanebærer. Han havde en stor interesse for kirkens liv og havde, indtil sygdommen ramte ham, været frivillig kordegn og i Kristkirken kunne hans klare og tydelige stemme med en antydning af københavnsk dialekt høres, når han læste ind -og udgangsbønnen. Der er mange, der er berørt af Bents død - deriblandt mig.

Ære være Bents minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Den nye skole i Skærbæk

Annonce