Annonce
Navne

Mindeord over Gunhild Due: Folketingsmedlem blev først kendt som en læsehest

Gunhild Due fra Folketingets trappe år 1964 som nyvalgt medlem. Privatfoto

Johannes og Palle Due, henholdsvis Hørsholm og Nyborg,skriver dette mindeord over deres mor, tidligere folketings- og byrådsmedlem Gunhild Due (SF), Kolding, som døde for nylig 91 år gammel.

Vores mor – Gunhild Due – er død 91 år gammel. Den sidste tid var præget af mors Alzheimer diagnose, og hun havde et stille liv med kærlig pleje på plejecentret Bertram Knudsens Have i Kolding.

Derved adskiller hun sig ved afslutningen af sit liv kun lidt fra mange andre.

Til gengæld har hendes liv i de aktive år mildest talt været usædvanligt og fortjener derfor en sidste omtale.

Mor er født som den ældste af tre på et fattigt husmandssted ved Gudenåen nær Ulstrup uden for Langå. På trods af landsbyskolens anbefaling var der ikke råd til at sende hende videre til mellemskolen. Hun kom – som så mange andre i den generation – ud som stue-/køkkenpige på diverse gårde. Hun var meget lidt glad for dette arbejde og har gennem det meste af sit liv husket det som en besværlig periode og samtidigt været bitter over ikke at få en længere skolegang og uddannelse.

Flugten fra dette uønskede arbejde var at blive hurtigt og godt gift. Hun fandt sammen med den charmerende forkarl – vores far – og blev gift dagen før sin 19-års fødselsdag. Hun fik (i sømmelig afstand fra brylluppet) tre børn i løbet af knap fire år. Herved var nissen jo flyttet med. Landarbejderkone med tre små børn i et hus uden rindende vand gav mange udfordringer. Mor var tilflytter til et sogn, hvor forholdene var meget anderledes, end hun var vant til. Vores far var født i sognet og var også aktiv i idrætsforening, hjemmeværnsmand og i bestyrelsen for den lokale fagforening. Så mor var meget alene med os børn og følte sig isoleret.

Det er her, at hendes tilværelse tager en højst overraskende og usædvanlig drejning. I midten af 1950’erne ser hun nogle fint indbundne bøger i et antikvariat i Kolding. Hun køber dem, delvist til pynt, men læser dem også. Det var værker af Oehlenschläger – næppe særligt spændende læsestof for hende. Ved næste besøg i antikvariatet, leder boghandler Schäfer hende i en mere relevant retning og viser hende bøger af Aakjær og Skjoldborg m.fl. Mor fanges af disse bøger og begynder af læse intensivt i de mange timer, hun er alene.

Historien kunne have endt her, men ruller pludseligt hurtigt. I et fødselsdagsinterview med boghandleren omtaler han ”en læsende landarbejderkone” som en af sine mere usædvanlige kunder. Journalisten (Johs på Kolding Folkeblad) øjner en god historie og bringer et stort interview med mor, hvor hendes læseglæde omtales. Inga Dahlsgaard, der var programredaktør i Danmarks Radio, får øje på historien og bringer et interview med mor i radioen. Så ruller lavinen. Hun interviewes af Karl Bjarnhof og deltager i en tv-debat med Klaus Rifbjerg, som hun oplevede som særdeles nedladende og arrogant.

Inga Dahlsgaard havde i mellemtiden fattet interesse for mor og formidlede en kontakt til Dansk Kvindesamfund I Kolding, som etablerede en studiekreds, hvor mor kunne videregive sin læseglæde til for andre kvinder, der måske ellers var fremmede over for læsning.

Formidling af læseglæden blev hurtigt udbredt til en regulær foredragsvirksomhed i jysk/fynske forsamlingshuse og husmoderforeninger. Dertil kom en omfattende aktivitet som boganmelder i Husmandshjemmet og Landsbladet, som jo var publikationer, der rakte ud til ”læsefremmede” miljøer. At mor havde samme baggrund har givet hjulpet på kommunikationen og fremmet troværdigheden.

Mors egen interesse øgedes hurtigt fra Aakjær og Skjoldborg til at være næsten altædende: Andre danske forfattere, oversættelser, skuespil og ikke mindst digte. Selv Georg Brandes og det moderne gennembrud holdt hun foredrag om, hvilket blev starten på en mangeårig korrespondance med Brandes’ datter Edith Philip. I det hele taget var brevvekslinger med alle mulige pludselig en væsentlig aktivitet.

Vores hjem blev fyldt med bøger. Vores far fik jobbet med at lave hjemmelavede reoler, der fyldte godt i de små stuer.

Mor var i kraft af foredragsvirksomheden og boganmeldelserne efterhånden kendt mange steder. Det fik betydning for hendes senere karriere som politiker.

Da Socialistisk Folkeparti blev stiftet i 1958 meldte begge vores forældre sig ud af socialdemokratiet og ind i SF. Mor følte ikke, at socialdemokraterne i Kolding havde været loyale i forbindelse med en landarbejderstrejke, så det nye parti blev hilst velkommen.

Mor kommer i den lokale partiforeningsbestyrelse, uden at det var planlagt som andet end en lokal forankring. Partiforeningen vælger imidlertid at sende mor i SF’s hovedbestyrelse i 1960 (hun var da 31). Hun bliver herved kendt af partiets ledelse og opfordret til at stille op til Folketinget ved næste valg. Partiet havde brug for andre ansigter end forhenværende DKP’ere, og som yngre og lokalt kendt kvinde var det et forståeligt valg.Hun blev tildelt Kolding- og Vonsild kredsene. Det var dog ikke meningen, at hun skulle andet end trække stemmer til partiet. Aksel Larsens gode ven Otto Mathiessen, der var formand for Aldrig Mere Krig og valgt til Folketinget i Fredericia ved valget i 1960, forventedes at blive genvalgt.

Men det gik anderledes. Mor trak stemmer bredt også i andre end hendes egne kredse, så hun blev valgt til Folketinget i 1964. Hun var 35 (hvilket dengang var en meget lav alder for folketingsmedlemmer) og eneste kvinde i SF’s 10-mandsgruppe.

Hun blev kendt som et flittigt og velforberedt medlem. De ældre mænd i gruppen var ikke alle lige nemme at være kollega med, heldigvis fik hun gode relationer til nogle af de kvindelige medlemmer fra andre partier, ikke mindst Lis Groes og Bodil Koch fra Socialdemokratiet og Grethe Philip og Else Merete Ross fra Det radikale Venstre.

Folketingsarbejdet gav hende mange glæder og oplevelser. Mor var i starten særlig optaget af socialpolitikken, men efterhånden blev det især kulturpolitikken, der fik hendes opmærksomhed. Hun kom i det Kongelige teaters Tilsynsråd og var med til at stifte Statens Kunstfond, hvilket dog ikke blev rost alle steder af hendes kernevælgere! Mor fremsatte som den første et lovforslag om ligeløn, hvilket dog faldt tungt til jorden dengang, men som dog bevirkede, at hun som den første fik overrakt Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, hvilket hun lige siden var meget stolt af.

Mor valgte ikke at genopstille ved folketingsvalget i 1970. Hun orkede ikke valgkampene og var vel også kørt træt af den meget uro, der havde været i SF i forbindelse med bruddet med Venstresocialisterne.

Hun fortsatte skribentvirksomheden, herunder også en ugentlig haveartikel i Kristelig Dagblad. Det blev dog hurtigt for kedeligt at gå hjemme. Alle tre børn var flyttet hjemmefra og i øvrigt kraftigt tilskyndet af hende i gang med uddannelser. Mor valgte derfor at stille op til kommunalbestyrelsen i Kolding, hvor hun sad i 12 år. Hun fik pæne stemmetal. Hun valgte at komme i teknisk udvalg for ikke at blive sat i bås alene som interesseret i kultur- og socialpolitik.

Alligevel var det nok kulturen, der fyldte mest. Mor var med til give muligheder for det ny teater på Comwell samt ikke mindst at få stiftet Trapholt kunstmuseum, i hvis bestyrelse hun sad i en årrække. Hun sad i kommunalbestyrelsen fra 1978 – 1990.

Vores far døde i 1981, hvor mor kun var 52. Det var en stor sorg for hende. Vores forældre havde set frem til i fællesskab at skulle rejse og opleve verden efter endt arbejde.

Mors nysgerrighed gjaldt ikke kun kunst og kultur. Hun fik heldigvis både som folketingsmedlem, men især ”for egen regning” – men som regel alene - rejst rundt i store dele af verden. Hendes hjem bar præg af diverse artefakter hjembragt fra eksotiske egne.

I 35 år boede hun i bofællesskabet i Abildgården i Agtrup. Mor var meget haveinteresseret, og hendes have var fyldt med sjældne planter. Men til sidst blev det for vanskeligt for hende at passe hus og have, og i 2019 flyttede hun til plejecentret Bertram Knudsens Have, hvor hun døde i marts 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce