Annonce
forside

Mindeord over Gunnar Petersen

Mindeord: Gunnar Petersen, blev født i Kragelund ved Frøslev i 1938, og siden hen flyttede familien til Emmerlev, hvor han voksede op.

I ungdomsårene gik han tit på jagt med sin far.

I en kort periode i sin ungdom tjente Gunnar Petersen som landbrugsmedhjælper, men resten af arbejdslivet var han ansat ved EASV elforsyning frem til sin pensionering i 1998, som 60-årig, idet hans kone var blevet syg.

I 1963 blev Gunnar Petersen gift med Annegrethe Knudsen fra Møgeltønder og de bosatte sig i Tønder.

Hans store fritidsinteresser var i 1980 -90'erne sammen med sin kone, Tønder SF håndbold. Derudover også banko, hvor han var aktiv som blandt andet opråber.

Ferien med børnene var camping i det danske sommerland.

Gunnar Petersen er også i Guinness rekordbog. Her blev han optaget i 1990 for sammen med nogle arbejdskollegaer at sætte verdensrekord i masteklatring.

Han gik meget op i sin have og var nærmest perfektionist.

Han var meget hjælpsom mod alle og dermed afholdt.

Gunnar Petersen havde den sorg at miste sin kone Annegrethe i 2002.

Senere fandt han sammen med Louise Volquartsen, som han gennem de sidste 15 år boede sammen med, heraf sidste 12 år på Birkevej 3 i Tønder.

Gunnar Petersen efterlader sig tre døtre, Jonna i Møgeltønder, Ulla i Tønder og Mona i Padborg. Derudover syv børnebørn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce