Annonce
Minderod

Mindeord over Henning Junker

Mindeord. Arkivfoto

Louis Bülow, Aarhus, skriver følgende mindeord over musiker Henning Junker, Hejnsvig:

For mange i Hejnsvig skal den 9. januar 2020 blive en dag, man for altid skal gemme i sit hjerte. Den torsdag går tiden nærmest i stå, frosset fast i erindringen, ved budskabet om, at musikeren Henning Junker stille er sovet ind i sit hjem i Hejnsvig.

Hennings død forandrede på et splitsekund den verden, man kendte, og det blev en dag knuget af sorg, vemod og triste tanker, mens flagene overalt gled på halv stang. Men også en dag fyldt med taknemlighed over alt det, han havde givet i sit alt for korte liv.

Mens en stille regn falder som blide tårer her i Aarhus, rinder glade stunder og erindringsglimt om Henning mig ihu fra barndommens land. Han var et ukueligt livstykke af en dreng, der allerede dengang ragede op som et fyrtårn blandt lillebyens børn og unge for et hjerte af guld, et varmt sindelag, et smittende humør og fine menneskelige kvaliteter.

Som Ruth og Jørgen Junkers lille efternøler blev Henning forundt en ganske vidunderlig barndom og opvækst i barndomshjemmet i Bredgade i Hejnsvig, hvor alt emmede af kærlighed, nærvær og tryghed.

Som når familiefaderen Jørgen fra tid til anden greb sin gamle hæderkronede harmonika og underholdt familie, naboer og venner med glade løjer, musik og sange fra Mills Brothers.

En brændende kærlighed til musik indgik som en naturlig del af Junker-familiens dna og folkesjæl, og Henning Junker turde siges at være klædt godt på hjemmefra med både evner, sans og en magisk åre for det musiske.

Allerede tidligt tog han musikkens univers til sig nærmest som et kald og drog ud på sit livs musikalske rejseeventyr som en sand ildsjæl, der igennem årtier færdedes hjemmevant over hele landsdelen i det syd- og vestjyske med hundredevis af optrædender.

Tilbage står et dyrebart minde om Henning Junker som mejslet i granit, og superlativerne er mange. Et vidunderligt menneske uden svig, en højtelsket fader, søn og lillebror, en god ven og kammerat, en inspirerende arbejdskollega.

Og dertil en passioneret og overmåde talentfuld musiker, der kom alle fordomsfrit i møde og såede glæde og livslyst omkring sig. Med sin musik forstod han om nogen at bygge de smukkeste broer mellem mennesker.

Æret være Henning Junkers minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce