Annonce
forside

Mindeord over Jens Peder Rahbech Pedersen

Arkivfoto

Midt i august 1963 - det er nu 55 år siden - tog jeg og andre lokale elever med bumletoget fra Hejnsvig og hastede med vandkæmmet hår, skønne fremtidsdrømme og en solid madpakke i skoletasken fra stationen om til Grindsted Gymnasium til vor første undervisningsdag.

Med den dengang 34-årige Jens Peder Rahbech Pedersen som klassens dansklærer mødte vi en engageret underviser og vejleder, der i sjælden grad skulle forstå at vinde elevers tillid og vække deres nysgerrighed og interesse. En ung og velklædt skolelærer med respekt for klassiske traditioner, javel, men altid lydhør, venlig og imødekommende, der gavmildt gav plads til alle meninger.

Han opmuntrede os til at byde livet op til dans, og i hans timer oplevede vi et forjættet land, der emmede af boglig viden, respekt og kærlighed til historie og litteratur. Med sin kreative tilgang til undervisningen, der aldrig blev synonym med gold og glædesløs indlæring, blev Rahbech Pedersen nærmest set som rollemodel for flere af vi unge fra landsbyskolen i Hejnsvig, hvor historie og litteratur i hverdagen havde trange kår.

På finurlig og levende vis formåede Rahbech Pedersen at formidle en god historie og få tør lærdom til at funkle og inspirere.

Da Martin Luther King to uger efter skolestarten i august 1963 holdt sin berømte tale i Washington D.C. "I have a dream", viskede Rahbech Pedersen prompte tavlen rèn for nænsomt at gelejde os ind i Kings drømme og visioner om en fremtid i USA, hvor alle, uanset race, kunne leve sammen i harmoni som ligeværdige borgere. Han forstod fuldt ud den betydning og effekt, Kings tale kunne få på det amerikanske samfund, og derfor stjal han uden at blinke undervisningstid fra litterære klassikere, islandske sagaer, sagn og gamle folkeviser. Alle måtte pænt afvente deres tur.

Med et varmt og socialt sindelag var lærergerningen for Rahbech Pedersen et kald, en passion, der rakte langt ud over skoledagen. Han tog hånd om alle, også om dem, der kom fra vanskelige kår, mistrivedes og havde det svært. Med sans for mening i undervisningen lyste han op i skoletidens trængsler, hvor kæft, trit og retning og udenadslære ellers stadigt var blandt bærende principper.

Tilbage står mindet om en fremsynet lærer og skoleinspektør på Søndre Skole, der igennem flere årtier ragede op som et fyrtårn i landsdelens skolepolitiske landskab - en gudbenådet skolemand og underviser med sjældne kvaliteter, der turde gå nye veje.

Æret være Jens Peder Rahbech Pedersen minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce