Annonce
forside

Mindeord over Kaj Madsen

Berit Nielsen og Åge Zimmermann, Aabenraa, har sendt følgende mindeord over Kaj Madsen:

Det kom som et chok for os, at Kaj Madsen ikke er blandt os mere.

Kaj var en stille og rolig person. Han gik meget op i sit arbejde som cykelsmed. Jeg husker, da min søster og jeg skulle til knallertundervisning. Vi fik begge en Ciao - en i rød, som var min, og en i blå, som var min søsters. Vores far købte dem hos Kaj, da han havde forretning i Løjt.

Hvis man spurgte efter Kaj Madsen, var der ikke mange, som vidste hvem han var. Men hvis man spurgte efter Kaj knallert, så blev der sagt "nå, det kunne du jo bare have sagt."

Kaj tog altid tid til at lave tingene ordentligt - der var ikke noget, som blev glemt. En seddel på den cykel eller knallert, som skulle laves, og Kaj var i sit es.

Jeg kan huske en aften, hvor jeg var på vej hjem fra byen, og min knallert pludselig standsede. Det var bulder mørkt, og jeg var hunderæd i mørke, men jeg skulle jo lige have min knallert med hjem. Pludselig standsede der en bil med en anhænger, og det var Kaj, som var på vej hjem. Nøj, hvor jeg blev glad. Knallerten kom på hængeren, og jeg ind i bilen, og så var det hjemad.

Næste dag tog han den med til Aabenraa, hvor han havde sit lille værksted i Nygade. Sådan var Kaj bare.

Efter mange år stoppede Kaj som cykelsmed, og mange kom til at savne ham. Men så kunne man jo bare tage Løjtbussen, for der var Kaj startet som chauffør.

Jo, han var en god og venlig person. Der vil blive en tom plads alle vegne, hvor Kaj var.

Vores tanker går til Thielde og familien.

Æret være Kajs minde. Hvil i fred, Kaj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce