Annonce
forside

Mindeord over Svend H. Johannesen

Esbjerg: Et spændende liv er slut. Svend H. Johannesen døde den 2. december 2017

Svend blev født i 1947 i Esbjerg. Da skolen var overstået, uddannede han sig indenfor lagerområdet. Seneste arbejdsplads var hos "Amtscentralen for Undervisningsmidler", hvor Svend arbejdede i en betydelig årrække.

Svend blev i 1970 gift med Anne-Jette og omkring samme tidspunkt faldt de over interessen for motionsaktiviteter, hvilke (for)fulgte dem hele livet. Begge deltog flittigt i et utal af motionsløb; ikke mindst Svend.

For ham blev det navnlig de krævende og meget lange løb, der virkede udfordrende, pirrende og stimulerende. Først var det dog de kortere løbetursdistancer, der blev afprøvet. Senere og allerede i midten af halvfjerdserne deltog han i flere 100 km løb, samt i maratonløb. Han supplerede dette med andre og nye udfordringer. Racercykel blev anskaffet og Svend gennemførte også her et utal af krævende distancer. Særlig opmærksomhed havde han på et helt specielt løb: 1200 km cykelløbet, Paris/Brest og retur, og som om den udfordring ikke var nok, så fandt han også stor interesse i at gennemføre skiløbet på 90 km i Sverige, det navnkundige Vasaloppet, med afvikling i marts måned - hvert år. Første deltagelse i Vasaloppet var i 1986 og hans seneste - og desværre også hans sidste - blev gennemført i år og i en alder af 70 år. 32 gange stillede han op i Vasaloppet, hvilket gør, at han er et stort navn hos arrangørerne i Sverige og ikke mindst respekteret af alle; deltagere eller ej.

Med stævner i løb og i cykelløb i sommermånederne og skiløb i vinterhalvåret, så var der noget at træne til hele året rundt. Dette passede Svend glimrende.

Annonce

Højt værdsat

Mange esbjergensere har sandsynligvis, ved selvsyn, set navnlig én person træne i Esbjerg på gader og veje gennem mange år - på rulleski. De fleste gange har det givetvis været Svend!

For Svend skulle materiellet naturligvis særlig være i orden. Det skulle kunne klare strabadserne, men udstyret var ikke nødvendigvis det nyeste af slagsen. Bare alle delene virkede, som det skulle, så var Svend godt tilfreds. Ikke mindst gik Svend op i sit kostindtag: Han var altid forberedt 100 procent til at klare strabadserne, som han havde bestemt sig for at gennemføre. Emner som hvornår kroppens sukkerdepoter skulle tømmes og igen opbygges, var en naturlig dialog med ligesindede, for at nævne et eksempel i midten af 70'erne.

Ud over disse motionsaktiviteter, var Svend desuden en dygtig jæger.

At han var værdsat blandt ligesindede, familien, idrætsfolk, jægere osv., vidner bisættelsen den 16. december om. Under mindesamværet tog mange deltagere ordet og fortalte om interessante fællesoplevelser gennem tiden med Svend. Fælles for udsagnene var, at Svend havde været et uhøjtideligt menneske, et særdeles kært familiemedlem og endelig en yderst værdsat og god kammerat.

Inden for en kortere periode i 2017 var det desværre som om Svends tanker ikke mere makkede helt ret - ikke som han var vant til, hvorfor Svend var i gang med en demensudredning. Resultatet forelå imidlertid ikke ved hans død.

Os, der kendte Svend, som den seje og altid velforberedte fyr til mangfoldige opgaver, forstår måske hans afslutning på et levende og berigende liv - og så alligevel ikke. Navnlig, når tvivlen tager over.

Vore tanker går nu til hans kære Anne-Jette.

Æret være Svend H. Johannesens minde.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce