Annonce
forside

Mindeord over tidligere lærer ved Hejnsvig Skole Vibeke Nielsen

Mindeord: Glade børnestemmer har lydt mange gange fra de yngste elever på Hejnsvig skole, når de skulle undervises af Vibeke Nielsen, Hejnsvig. Eleverne var nemlig rigtig glade for at blive undervist af Vibeke, og undervist blev de i høj grad. Specielt skal fremhæves hendes undervisning i dansk i de yngste klasser.

Vibeke havde den fantastiske kompetence, at hun evnede at få eleverne lært at læse. Hun arbejdede meget målrettet og intensivt med den enkelte elev, for at nå så langt som muligt med den enkelte. Specielt tog hun sig af de elever, for hvem læseindlæringen tog lidt længere tid.

En meget stor del af Hejnsvigs Skoles yngste elever har gennem en lang årrække haft Vibeke som klasselærer. Det var en funktion, hun mestrede. Hun havde øje for den enkelte elev og klassen som en social enhed, ligesom hendes forældresamarbejde var af meget høj kvalitet.

Vibeke havde hele sit arbejdsliv som lærer på Hejnsvig Skole, hvor hun gennem alle årene var en skattet medarbejder, som i høj grad satte sit præg på et positivt socialt fællesskab. Vibeke var en positiv kulturbærer på skolen.

Skolen og lokalsamfundet har meget at være Vibeke taknemmelig for.

Mine tanker går til Finn og hele familien, som har mistet Vibeke, der om nogen var familiens samlings- og omdrejningspunkt.

Æret være Vibekes minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce