Annonce
forside

Mindeord: Søren Højberg

Niels Erik Nielsen, Vesterled 24, Grimstrup skriver mindeord:

Søren Højberg er efter kort tids sygdom stille sovet ind i en alder af 99 år.

Søren Højberg blev født d. 22. oktober 1918 på "Østergaard" i udkanten af Grimstrup som en' af 4 søskende.

Efter skolegangen i Grimstrup arbejdede Søren hjemme på gården. Som 17-årig kom han på Askov Sløjdskole, hvorefter han kom ud at tjene første gang. Senere kom han på Ladelund Landbrugsskole og fik derefter plads på en gård i Kværndrup på Fyn.

Under 2. verdenskrig arbejdede Søren hjemme på gården og spillede en lille rolle i modstanden mod tyskerne, men det var ikke noget, Søren senere ville tale om.

I 1947 blev Søren gift med Helga, hvis forældre boede i Skads. Derefter overtog parret "Østergaard", som løbende blev ombygget og udvidet.

Ved siden af landbruget brugte Søren mange kræfter i og uden for lokalsamfundet. Midt i 50-erne sad han i bestyrelsen for Endrup Andelsmejeri, og han var med, da man byggede et nyt mejeri i 1956.

I 1962 kom Søren i Grimstrup Sogneråd. I 1966 gik man sammen med 5 andre landsogne i den nye Helle Kommune, hvor man enedes om, at der skulle ligge en skole i hver af de gamle sogne, og Søren kæmpede en brav kamp for, at den ene skulle ligge i Grimstrup, hvilket resulterede i, at Egekratskolen blev opført i 1972.

Udover nævnte ting gik Søren blandt meget andet op i fodbold. Det er utallige kampe, Søren har overværet - både ved sidelinjen i Grimstrup og på stadion i Esbjerg - i mange år sammen med sine piger.

Allerede mens pigerne var små, gjorde Helga og Søren noget usædvanligt. De tog på ferie. Og oftest gik turen i bil til Sydtyskland eller til deres "andet hjemland" Østrig. Dette skete i mange år - næsten indtil Søren blev for gammel til at køre bil.

I år 2000 solgte Helga og Søren fødegården og byggede hus på Egebakken i Grimstrup. I foråret 2016 måtte parret på plejehjem og fik en fælles lejlighed på Solgården i Bramming.

Søren efterlader sig hustruen Helga, med hvem han i foråret havde Jernbryllup, døtrene Else Marie og Kirsten samt 5 børnebørn og 6 oldebørn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce