Annonce
Haderslev

Mindeord: -Tak for det søde Ingelise, for vi har da haft det sjovt!

Ingelise Christiansen blev 86 år. Privatfoto
Margrethe Haakonsdatter, Vivaldisvej 16, Herning, skriver mindeord om sin søster Ingelise Christiansen, Østergade 60, Vojens, som er død i en alder af 86 år
Annonce

For ikke så mange år siden, vimsede Ingelise rundt i sit hus i Kolsnap. Havde gode naboer, passede sine høns, lavede de dejligste frikadeller, gik til købmanden og plukkede blomster fra grøftekanten, kunne alle navnene på blomster og sommerfugle.

Nu er et langt liv endt.

Ingelise blev født den 10. januar 1934 på gården Blankenhof mellem Bevtoft og Strandelhjørn. Ingelise var nummer syv ud af en søskendeflok på ti. Der var store og gode forhold på Blankenhof. Stort landbrug med køer, svin, heste og hønsegård, samt en stor husholdning. Der var pligter til alle i huset, stalden og på markerne. Det var en flok, som lærte at bestille noget og dette skabte en god fællesskabsånd, der fortsatte livet ud.

Til de ældste piger blev der købt flotte kjoler, der så skulle gå i arv til de mindre søskende. Søster Ingelise bevarede den kærlighed til smukke og fine klæder med blomster og blonder livet igennem.

Jeg blev døbt på samme dag, som min søster Ingelise blev konfirmeret.

Umiddelbart derefter kom der kaotiske forhold i familien.

Ingelise skulle sammen med en søster passe mig. Det gik så galt, at jeg som knap etårig mistede tre-fire fingre i en husholdingsmaskine. Lise følte livet igennem medskyld, men kunne jo også se, at jeg klarede mig på trods af dette.

Vores mor dør, hvorefter vi fem mindste fik ophold på Højer Børnehjem.

Den dygtige pige, Ingelise fra Blankenhof, kom ud som ung pige i huset og endte hos Marie Aagaard i Kolsnap. Det var så her, hun mødte sin mand Jes Christiansen, som sammen med faderen drev købmandsbutik og var kendt som den "kloge" mand i Kolsnap.

De to blev gift i 1956, og Ingelise flyttede ind på købmandsgården. Her var der anderledes forhold end dem, Ingelise havde været vant til.

Der var netop lagt el ind i huset, men de flotteste prismelysekroner med petroleumslamper blev stadig flittigt brugt. Der var ingen vand og intet toilet, men kærligheden var jo stor, og Ingelise fik god hjælp af sin svigerinde.

Ingelise lærte at tilberede mad på et jernkomfur med ringe, og hun tog med god arbejdsvilje fat og lærte en gruekedel, vandpumpe og lokumsspand at kende.

Glæden og kærligheden var stor, da sønnerne Karl Marius og senere Peter kom til verden.

Den fælles ansvarsfølelse som Ingelise havde med fra Blankenhof, fik Rita - min lillesøster - Johannes -min storebror-  og jeg meget glæde af, idet Ingelise og Jes åbnede deres hjem for os i vores ferier.

Vi havde det herligt. Vi boltrede os med fætre og kusiner, der blev leget og sprunget i nogle gode hølofter. Vi skulle ikke vaskes eller have børstet tænder, da vandet om sommeren var en mangelvare. Senere i livet kom vores børn og fik ligeledes glæde af Ingelises kærlige omsorg.

Der kom en periode, hvor Jes tog på arbejde, og Ingelise var alene med svigerfaderen. Det var her Ingelise psykisk blev lidt skrøbelig.

Svigerinden, der var godt selskab og en god støtte for hende, rejser, og svigerfaderen dør. Ingelise trak sig lidt fra omgivelserne og blev helst inden døre. Det var i den periode, at jeg som teenager opbyggede et fortrolighedsforhold med min søster. Jeg blev hendes tryghed igennem livet. Som Ingelise pointerede:"Det er din pligt, som min søster."

Tak for det søde Ingelise, for vi har da haft det sjovt!

Efter Jes døde, blev det svært at bo alene i Kolsnap, og Ingelise nu har de sidste 16 år boet i ældrebolig i Vojens. Hun blev helst hjemme, hvor hendes store interesse var at synge til frisk og glad musik, se gamle danske film, og hendes altoverskyggende interesse var at følge Dronning Margrete og dennes familie, som hun fulgte via Billed-bladet. Hun nød specielt at se de store kjoler og fine klæder. Her kom hendes forkærlighed for fine kjoler og klæder rigtig til udtryk, men hun kunne også godt lide at se en kamp i fjernsynet med sønnen Peter.



Fast inventar i Ingelises taske var en kam, hendes blonde lommetørklæde og en stak billeder af familien, som hun stolt og fantasifuldt fortalte om, så ørerne var ved at falde af.


Ingelise elskede at snakke med mennesker. Hun var god til at spørge ind, så folk fortalte, og hun var selv en medrivende fortæller om de gamle dage, hvor hun var lokal kendt.

Fast inventar i Ingelises taske var en kam, hendes blonde lommetørklæde og en stak billeder af familien, som hun stolt og fantasifuldt fortalte om, så ørerne var ved at falde af.

Det var uværdigt for os alle, at samfundet lukkede ned og hindrede os i at kunne besøge dig. Kostbar tid vi spildte, og den tid kommer desværre ikke igen. Du kaldte og kaldte, men vi måtte jo ikke besøge dig.

Det er en trøst at vide, at du havde hjemmehjælpere omkring dig, som kendte dig rigtig godt og specielt taknemmelig for, at Peter var hos din side, da du stille sov ind på sygehuset.

Ingelise havde et stort hjerte for hendes børne- og oldebørn. Hun fulgte dem via billeder og blev glædestrålende når de jævnligt besøgte hende. Hun øvede sig i alle navnene på de syv oldebørn: Rosa, Karl, Otto, Case, Amina, Albert og Asger.

Æret være Ingelises Minde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce