Annonce
forside

Mindeord: Thomas Peter Jensen

Ane Bodenhoff skriver på familiens vegne mindeord om Thomas Peter Jensen, Hermodsvej 35, Esbjerg.

Thomas er født og opvokset i Esbjerg, han var aktiv fisker fra han var 14 år og til han gik i land som 40 årig, efter et spændende liv på havet, hvor de under krigen lå i England. Herefter fik han arbejde på baconcentralen Ess-Food på havnen, her arbejdede han, til han gik på efterløn.

Thomas store interesse var havearbejde og han vandt i 90'erne mange fine præmier for flotteste have i kolonihaveforening Mågeparken. Lige som han sørgede for at være selvforsynet med frugt og grønt, noget han virkelig nød at se blomstre og modne.

Hænderne var skruet godt på, han elskede at fordrive tiden i sit kælderrum, hvor udstillingsskibe, fuglehuse og andre sysler af træ blev lavet, til stor glæde for andre.

En tur på speedwaybanen var også noget Thomas nød, de spændende heeds, fart og flotte shows.

En køretur op langs den jyske vestkyst kunne indbringe mange minder og gode historier fra et langt liv på havet. Thomas sejlede under krigen, hvilket han kunne de skønneste historier om, og han yndede at fortælle om de oplevelser han havde haft, både af de gode og mindre gode.

Som helt ung giftede han sig på kongebrev med Benny Gerda, sammen fik de 68 år og tre børn, Jørgen, Jan og Jette.

Det, Thomas ikke formåede at være for sine egne børn, da han fiskede, mærkede hans børnebørn og oldebørn. Han elskede at få besøg af de små, at tegne med dem og se på ungernes nye moderne legetøj, tage dem med på køreture ud i det blå.

Thomas Peter Jensen efterlader sig sin hustru, tre børn, tre svigerbørn, fem børnebørn og fem oldebørn.

Ære være Thomas's minde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce