Annonce
forside

Mindeover over Niels Vogt Hansen

Ved Niels Vogt Hansens død skriver Kirsten og H.C. Jensen, Ringkøbingvej 22, 6800 Varde følgende:

Niels er her ikke mere. Der melder sig nogle klare billeder i erindringen: Når Niels kom gående hen over havestykket i gummistøvler og arbejdstøj og vi vendte verdenssituationen havde han altid et par gode historier at fortælle på sin helt egen underfundige måde. Og når man så spurgte ham: Hvordan går det? svarede han som regel: Jow det goer da hiel gått. Det skaet jo gjør!

Eller når han kom kørende på sin velholdte elskede Ferguson på sin daglige tur ned i engene for at inspicere og holde øje med, at alt var i orden. Så var han i sit es og hilste på sin helt særlige måde med armen højt hævet. Niels holdt meget af naturen og var oldermand for Grandeluget.

Niels var en hjemmefødning i ordets bedste betydning. Født, opvokset og boende på Runegården i VR. Janderup. Derfor kendte han egnens historier bedre end de fleste.

Nu er han her ikke mere. Få har beskrevet uvirkeligheden og tomheden ved et dødsfald bedre end Jens Rosendal, når han skriver: Når gode dage er forbi, og døden lukker døren i,

kan vi slet intet gøre. Og græder vi ved nat og dag, det ændrer intet ved den sag, som ingen mand kan føre.

Med tak for godt naboskab går vore tanker til hele familien

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];