Annonce
Billund

Mindfulness på skolen: Børnene lærer bare at være

I rundkreds på måtter ned magiske flasker i midten. Tid til mindfulness. Foto: Lise Nørgaard

0.-klasserne på Sdr. Omme og Vorbasse Skole er i fuld gang med et mindfulness-forløb. Tirsdag morgen sænkede roen sig under en fantasirejse på Vorbasse Skole.

Billund Kommune: Yogamåtterne ligger i en oval cirkel i klasselokalet. I midten er der stearinlys og malede sten. Børnene i 0. klasse i Vorbasse sidder, ligger eller roder lidt rundt - flere har svært ved at få lemmerne til at lystre. Ben og arme springer rundt næsten af sig selv. Først skal de på gåtur rundt i lokalet og smile til dem, de går forbi. Det fungerer - omend lidt påtaget, men børnene giver efterfølgende udtryk for, at det var dejligt. Bettina Møller er vejleder og kommer fra firmaet Room for Reflection. Hun styrer slagets gang, mens børnehaveklasselærer Gitte Vinding ser med fra egen måtte og går stille rundt og hjælper børnene.

De skal kigge på glimmerflasker - magiske flasker, og snakken går om følelser. Mange taler om sjove og glade følelser, men ...:

- Man kan være glad og sur og lige tilpas og ked af det, lyder det fra en af drengene.

De skal også op på tæerne og holde balancen, og efter lidt tid - uden at blive set - lyder det fra en af drengene:

- Se, jeg holder mig stadig i luften.

Annonce

Mindfulness

i 0. klasse er et 6-8 ugers forløb, hvor børnene en gang om ugen skal have et pusterum, hvor der blandt andet sættes ord på følelser.Man kan læse mere på Roomforreflection.dk

Når man bliver godt pakket ind, kan man falde helt til ro. Da lyset blev tændt, måtte øjeblikket godt vare lidt længere. Foto: Lise Nørgaard

Ro på måtten

Og det er netop meningen med mindfulness-forløbet, som allerede sidste år blev afholdt på Søndre Skole og Hejnsvig Skole. At se børnene, som de er og at lære dem at være i sig selv. For Bettina Møller er det tredje undervisningsgang:

- Der er sket en fin udvikling. Nu er børnene ved at lande i det. De er ikke vant til at skulle sidde og mærke sig selv. At finde ro hjemme handler ofte om at sidde foran en skærm, fortæller Bettina Møller, der med glimmerflasken gerne vil give børnene en pause. Til bare at være i sig selv. Det hele kan åbne for en proces i børnene, og alt kan dukke op.

- Skolen er med, og lærerne kan følge op bagefter. Det sker også, at børn går fra at være glade til at være mere triste og eftertænksomme. Vi har ikke haft brug for det endnu, men hele skolesystemet og PPR er klar, siger Bettina Møller, der snart slukker lyset og guider børnene til at lukke øjnene, holde på hjertet og trække vejret dybt.

Hun fortæller dem en historie om at flyve ud i verden. Mellem et par af pigerne er der en leg i gang, hvor deres fingre kryber hen mod hinanden, men legen glider forbi ved det næste dybe åndedræt. Langt de fleste er med, og nogle kan slet ikke vågne igen.

Man kan godt have noget at sige, selvom man stadig er helt inde i sig selv. Foto: Lise Nørgaard

Op ad bakke

Bagefter siger én af drengene, at det er lidt svært at ligge stille, når man skal gøre det på kommando. Flere gaber, misser med øjnene, pakker sig ind i tæppet - og en af drengene var slet ikke ude at flyve. Nej, han cyklede!

Gitte Vinding er fortrøstningsfuld.

- Der har været en klar bedring i dag. Jeg synes, de to første gange var op ad bakke, hvor vi var på overarbejde med at tysse hele tiden. Jeg har tænkt meget over, hvad det skyldes, for det bliver meget tydeligt, at børnene har svært ved at fordybe sig. Jeg håber, vi kan få det her ind i skoledagen, ikke kun i 0. klasse, for der er mange børn, der har lange dage.

Flere børn gav udtryk for, at de syntes, det havde været en god time - og at det havde været sjovere end sidst. Foto: Lise Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce