Annonce
Tønder

Mindre græsslåning og lukkede plejeboliger: Her er de største besparelser i det nye budget

Der er skåret flere steder i budgettet for Tønder Kommune, hvor der i alt er fundet besparelser på over 14 millioner kroner. Arkivfoto: Michael Bager
I den seneste uge indgik alle partier på nær Enhedslisten et forlig om et nyt budget for Tønder Kommune. Budgettet indeholder også en række besparelser, og her kan du læse om de største, hvis man kigger på kroner og ører.

TØNDER KOMMUNE: Der er fundet besparelser på over 14 millioner kroner i Tønder Kommunes nye budget, som alle partier på nær Enhedslisten indgik forlig om i den seneste uge.

JydskeVestkysten har kigget nærmere på alle besparelser, der er på 300.000  kroner eller mere. Nedenfor kan du derfor læse om de 13 største poster med enkeltbesparelser i budgettet. De dækker over alt fra skrottede busture til folkeskoleeleverne til mindre slåning af græs.

13. Græsset bliver højere

Kommunen vil spare 300.000 ved at skære i antallet af gange, som græsrabatterne ved veje i det åbne land skal slås. Efterårets slåning går derfor fra tre til et skar. Dog er der i budgettet også sat penge af til en forventet ekstra slåning hvert tredje år.

12. Udnytter plejeboliger til udviklingshæmmede

Man vil spare 340.000 kroner ved at udnytte ubeboede boliger. Tønder Kommune har en række pladser, der er reserveret til ældre udviklingshæmmede. Her har man observeret, at der indimellem er nogle tomgangsperioder, der ikke kan forudses, og derfor kan man ikke reducere i personalet. Nu vil man udnytte tomgangsperioderne til midlertidige pladser til hjemmeboende, der for eksempel skal i rehabiliteringsforløb. Dermed kan der spares på personaleudgifterne til hjemmeplejen. Personalemæssigt regner man med at kunne spare en fuldtidsstilling.

11. Slut med bustur

I 2019 blev der afsat penge til en årlig bustur for alle klasser i folkeskolerne. De penge sløjfes nu, og dermed kommer der en besparelse på 343.000 kroner.

10. Ændringer i øvrige puljer

Der spares 372.000 kroner ved at ændre i puljerne under pleje og omsorg. 

9. Flere gruppeforløb

Kommunen vil skære i børne- og ungekonsulenter. Besparelsen lyder på 450.000 kroner og vil få den konsekvens, at flere unge får gruppeforløb frem for individuelle forløb.

8. Alternativt tilbud til 30 borgere

En halv million kroner skal spares ved et alternativt tilbud til de borgere, der får 1 times §85-støtte om ugen. §85 handler om støtte til optræning og hjælp til personer, der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det drejer sig om 30 borgere i Tønder Kommune, og de vil i stedet få tilbudt at møde op i kommunens værested på Ludvig Andresensvej i Tønder.

7. Længere venteliste

Der skal spares 530.000 kroner på familierådgivning. Konsekvensen vil være en reduktion i tilbud og omfang af behandling til børn og unge samt længere ventetid til behandling.

6. Lukning af plejeboliger

Tre boliger på Leos Plejehjem i Tønder er ifølge kommunen vanskelige at udleje grundet deres indretning, størrelse og tilstand. Derfor vil man lukke de tre boliger permanent og dermed spare cirka 1,6 fuldtidsstillinger. Det giver en besparelse på 600.000 kroner.

Om besparelsen anmærkes det, at Tønder-området er det sted i kommunen, hvor efterspørgslen efter plejeboliger stiger relativt mindst, og at garantiventelisten ikke er under pres.

5. Løft af folkeskolen droppes

Ved budgetlægning i 2020 blev der afsat to millioner til et generelt løft af folkeskolen. Pengene er blandt andet anvendt til et toårigt forsøgsprojekt med musikklasser og en særlig indsats for overbygningsskolerne for at få et højere karaktergennemsnit. Dette beløb forsvinder nu.

4. Reducerer hjælpen i eget hjem

Tønder Kommune vil gennem et fokus på at få borgere til at blive længere i eget hjem spare 1.075.000 kroner. Undersøgelser i andre kommune har vist, at 2/3 dele af deltagerne på et 12-ugers træningsforløb kunne reducere behovet for hjælp med op til 62 timer på et år. Kommunen angiver, at det er usikkert om dette kan overføres direkte til Tønder Kommune, men forventer at kunne reducere hjælpen med 1,5 time til 10 procent af de borgere, der får moderat pleje, og til 25 procent af de borgere der får let pleje.

3. Rehab-forløb

I Tønder Kommune er der cirka 120 borgere, der får svær personlig pleje, og omkring 470 der modtager moderat pleje. Ved at lave et rehab-forløb på tre til 12 uger for de borgere, der har et større rehabiliteringspotentiale, vil kommunen spare 1.075.000 kroner. Borgerne skal selv betale for forplejning på kurset. For at lave forløbene kan det være nødvendigt at opkvalificere personale eller faggrupper.

2. Skære i pulje for udsatte børn

Der kommer en besparelse på 1.082.000 kroner ved at skære i flere puljer under børn- og skoleområdet. Et forslag der ifølge projektbeskrivelsen vil have meget vidtrækkende konsekvenser. Den ene pulje, der beskæres, er specialpædagogisk tilbud, hvilket betyder at færre børn i udsatte positioner kan modtage en særlig indsats. Puljen dækker blandt andet specialpladser i almindelige dagtilbud, overgangsforløb fra dagtilbud til skole og finansiering af dagtilbud til børn med funktionsnedsættelse.

Den anden pulje er puljen til sprogstimulering. Her vil besparelsen betyde, at færre børn og forældre med et andet modersmål end dansk kan modtage hjælp. Det samme gør sig gældende for børn med sporlige udforinger.

1. Serviceeftersyn på det samlede administrative område

Den største enkeltlydende besparelse hører under økonomiudvalget og lyder på over tre millioner kroner, nærmere bestemt 3.306.000 kroner. Det er ikke yderlige specificeret, hvor besparelsen rammer, udover at der skal gennemføres et serviceeftersyn af det samlede administrative område. Beløbet på de lidt over tre millioner svarer til en procent af det samlede område, som økonomiudvalget råder over.

Annonce
Tønder For abonnenter

Mere end hver tyvende borger i Tønder Kommune er dårlig betaler viser ny analyse

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Desperate beboere lever i frygt, lyshelvede og støj: Nu har de fået nok af gigantiske vindmølletransporter

Sydjylland For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Erhverv

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Esbjerg For abonnenter

Poul Nyrup skruer bissen på overfor sin barndomsby: Blander Headspace-sag ind i Esbjergs kommunalvalg

EfB

Pludselig stod Con Ouzounidis ved siden af Wayne Rooney på træningsbanen: I lære blandt de allerstørste

Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Sønderjylland For abonnenter

Fra Langelinje til Sønderjylland: Gammelt museum ser nyt lys ved grænsen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Efter 12 domme er det ud af landet: Vred serbisk far truede to lærere og tre børn

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Varde For abonnenter

Årelang kamp slutter: Banedanmark er klar til at overdrage Grindstedbanen til kommunerne

Esbjerg For abonnenter

Beboere råber stop: Når mølletransporterne ruller forbi slår huset revner og tv-signal og internet forsvinder

Sønderborg

Ny trend afvises i Sønderborg: Kommunen siger nej til tiny houses

Annonce