Annonce
Sydjylland

Mindretal har mod på et mandat i Berlin

Det politiske landskab i Tyskland er i opbrud. Her gælder det om, at mindretallene i Slesvig-Holsten får deres egen stemme, mener Flemming Meyer. Foto: Lars Salomonsen.
Ledelsen i det dansk-frisiske SSW syd for grænsen mener, partiet bør stille op til et kommende forbundsdagsvalg.

FLENSBORG: Tiderne er gunstige for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin, og samtidig er behovet større end tidligere. De to store folkepartier, CDU og SPD, er begge markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et sønderknusende EU-valg, der har kastet begge partier ud i kaos.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten. Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at vi ender uden indflydelse, hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, siger SSWs formand, Flemming Meyer.

Annonce
Nu skal så mange partier tilgodeses, at vi ender uden indflydelse, hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet.

SSW-formand, Flemming Meyer.

Gammel debat

Diskussionen om SSW i Forbundsdagen har været taget før, senest i 2009 hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned, men tiderne har ændret sig. Det samme har medierne. I dag sker politik i et tempo, hvor SSW ofte ikke kan vente til morgendagens avis og slet ikke til næste delstats- eller kommunalvalg, før partiet melder dets politiske holdning ud. Men det kræver en platform som Forbundsdagen at tale fra, og samtidig har SSW ikke politisk råd til at overlade talerstolen til i teorien venligsindede politikere som De Grønnes Rasmus Andresen.

- Det er ikke godt for et parti, at vi vænner vores vælgere til, at det er okay at stemme på et andet parti. Og desuden er Rasmus et enkelt mandat i en stor grøn parlamentsgruppe, der har andre interesser. Hvis folk tror, at han kan udrette noget for Sydslesvig i Europa-Parlamentet, så tænk bare på, hvad SSW uden andre særinteresser at pleje kan udrette. Det samme gælder i Forbundsdagen, siger Flemming Meyer.

Får taletid

SSW-formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på vitale områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW- landsstyrelse nikket okay til planerne om SSW i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce