Annonce
Aabenraa

Mindretal i udvalg ønsker cykelsti langs Hellevadvej

Eivind Underbjerg Hansen (V) ønsker en cykelsti langs Hellevadvej, og det samme gør Christian Panbo (S) og Egon Madsen (S). Men de tre herrer kom i mindretal i teknisk udvalg.

I teknisk udvalg er der delte meninger om, hvor der er størst behov for cykelstier. Tre af medlemmerne ønsker cykelsti langs Hellevadvej, men de blev nedstemt.

RØDEKRO: Det gik ikke helt fredeligt for sig, da teknisk udvalg i denne uge havde cykelstier på dagsordenen.

Faktisk var der flere punkter, der handlede om netop cyklisternes forhold, og der måtte afstemninger til for at afgøre sagen.

Politikerne diskuterede blandt andet en sikring af krydset mellem Arnhøjvej, Mjølsvej og Hydevadvej vest for Rødekro. Her kører der allerede mange lastbiler, fordi der er ved at blive anlagt veje i området, hvor der skal bygges datacentre.

Eivind Underbjerg Hansen (V) foreslog på mødet den billigste løsning, når krydset skal bygges om. Til gengæld ville han anlægge en cykelsti langs Hellevadvej, som det længe har været et ønske fra beboernes side.

Han fik opbakning til dette forslag fra Christian Panbo og Egon Madsen - begge fra Socialdemokratiet. Men de tre blev nedstemt af de øvrige udvalgsmedlemmer, som besluttede at sende sagen tilbage til forvaltningen for at få lavet et forslag, der gør det mere sikkert for cyklister at færdes i krydset ved Arnhøjvej, Mjølsvej og Hydevadvej.

De ønsker, at cyklister skal bruge Mjølsvej og Hydevadvej, når de færdes mellem Hellevad og Rødekro. Så slipper kommunen nemlig for at anlægge en cykelsti langs Hellevadvej.

Annonce

Så snart vi har projekteret cykelstien, skal vi jo også anlægge den. Ellers ville det være spild af penge.

Eivind Underbjerg Hansen, byrådsmedlem, Venstre.

Unødvendig cykelsti

Eivind Underbjerg Hansen kom også i mindretal, da teknisk udvalg skulle prioritere, hvad de sidste penge på cykelsti-kontoen for 2018 skulle bruges til.

- Kommunen har udarbejdet en liste, der viser, hvilke stiprojekter der er meste nødvendige ud fra et pointsystem, og her står projektet med sikring af cyklister på Skovfennen i Tinglev aller øverst. Derfor bør det også med i prioriteringen for resten af året, siger Underbjerg.

Flertallet endte dog med at beslutte, at det bliver en cykelsti langs Gl. Ribevej og stien langs Hærvejen ved Rise, der skal anlægges først.

Et flertal i udvalget besluttede også, at der skal bruges penge på projekteringen af en cykelsti langs Haderslevvej fra Nørbyvej til Bodumvej, og her var Eivind Underbjerg Hansen heller ikke enig.

- Så snart vi har projekteret cykelstien, skal vi jo også anlægge den. Ellers vil det være spild af penge. Men jeg mener ikke, der er noget akut behov for en cykelsti på den strækning ved Haderslevvej, for der er allerede en bred cykelstribe. Der er mange andre projekter, der bør laves først, mener Underbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce