x
Annonce
Tarm

Mindretal vil flytte solcelleanlæg tættere på biogasanlæg

Videbæk Biogas vil placere solcelleanlægget inden for det stiplede areal. Ill: RKSK
Teknik- og miljøudvalget sagde ja til to solcelleanlæg - men et mindretal mener, at Videbæk Biogas bør flytte sit solcelleanlæg.

Videbæk/Bølling: Videbæk Biogas har tirsdag i teknik- og miljøudvalget fået grønt lys til at sende planen om et 1,7 hektar solcelleanlæg i offentlig høring.

Det skete med et flertal i udvalget bestående af formand John G. Christensen (S), Irene Lund Pedersen (S), Ole Nyholm Knudsen (V) og Svend Boje Thomsen (løsgænger).

Solcelleanlægget skal placeres vest for biogasanlægget på en grund ud til Skjernvej. Solcellepanelerne vil blive tre meter høje, og rundt om grunden vil der blive sat skærmende beplantning.

En screening siger, at anlægget, der skal producere bæredygtig strøm til biogasanlægget, ikke giver væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor kræves der ingen miljøvurdering. Den offentlige høring varer otte uger.

Niels Rasmussen, (SF), Jørgen Byskov (DF) og Hans Pedersen (KD stemte imod.

- I december sidste år lavede vi fem kriterier for, hvad der skal være opfyldt, før vi kan sige ja til solcelleanlæg. Et af punkterne er, at anlægget ikke må ligge opad en voldsomt befærdet vej, hvorfra man kan se anlægget, og det er Skjernvej. Der ligger også tre huse lige ved. Samtidig skrev vi, at solceller skal etableres i forbindelse med teknisk anlæg, og jeg mener, der er et stykke vej ned til biogasanlægget, siger Jørgen Byskov, der vil forfølge muligheden for at få solcellerne placeret tættere på biogasanlægget, eventuelt på marken syd for anlægget.

Han vil slå til lyd for, at Ringkøbing-Skjern Kommune får lavet en masterplan for opstilling af solcelleanlæg, så borgere og kommunen undgår samme problemer, som opstillingen af vindmøller har givet.

- Det er voldsomt store solcelleanlæg, der er på vej, og dem må vi forholde os til. Hidtil har vi valgt at tage dem sag for sag. Med en masterplan kan folk tage bestik af, hvilke områder, der er udpeget til solceller og afgøre, om de så vil bo dér, siger Byskov.

Annonce

Anlæg ved Bølling

Udvalget sagde også ja - og denne gang enstemmigt - til en ansøgning fra Ole Christensen, Videbækvej ved Skjern, der vil etablere et 3,6 hektar solcelleanlæg på matrikel 4i, Østerby, Bølling, beliggende ved Arnborgvej.

Solcelleanlægget skal placeres i forlængelse af et område, der i forvejen er udlagt til solcelleanlæg.

Indenfor området er der placeret en vindmølle, og ifølge kommunens forvaltning tæller det som en fordel, at solcelleanlægget ønskes placeret i direkte tilknytning til et andet teknisk anlæg i det åbne land, hvilket er i tråd med kommuneplanens retningslinjer.

Økonomiudvalget skal nu godkende ansøgningen, inden projektejeren kan fortsætte planlægningen og sende det i forhøring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce