Annonce
Udland

Mindretallets parti syd for grænsen vil i Forbundsdagen

Partiet SSW i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten har endnu ikke en plads i Tysklands nationale parlament.

Ledelsen i det danske mindretals parti - SSW - i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten håber at kunne overtale sine medlemmer til, at partiet skal stille op til forbundsdagsvalget i Tyskland.

Det skriver Flensborg Avis.

- SSW har modsat de store partier ingen søsterpartier i Bayern eller i Sachsen at tage hensyn til. Vi er helt uafhængige og vil kun tale Slesvig-Holstens og mindretallets sag, siger formand Flemming Meyer til avisen.

Diskussionen om, hvorvidt SSW skal i Forbundsdagen, har været taget før. Senest i 2009, hvor Flemming Meyer og andre fortalere blev stemt ned.

Men ifølge partiets ledelse er tiden nu gunstig for et SSW-mandat i Forbundsdagen i Berlin. Og samtidig er behovet større end tidligere.

- Tidligere kunne man forhandle mindretalsaftaler i stand med det ene eller begge partier, og så kunne man regne med, at aftalen blev ført ud i livet, uanset hvem der sad med regeringsmagten, siger Flemming Meyer.

Han henviser til kansler Angela Merkels konservative parti CDU og de tyske socialdemokrater i SPD, som begge er markant svækkede efter en hård regeringskoalition og et svært EU-valg.

- Det kan vi ikke længere regne med. Nu skal så mange partier tilgodeses, at hvis SSW ikke selv har en stemme ved forhandlingsbordet, så ender vi uden indflydelse, siger Flemming Meyer.

Formanden ved godt, at et enkelt SSW-mandat i Berlin aldrig vil blive udslagsgivende for regeringsmagten, skriver Flensborg Avis.

Men det vil skabe taletid i medierne og i de vigtige politiske udvalg på forbundsniveau, der påvirker delstaten på områder som infrastruktur, klima og ikke mindst mindretalspolitik.

I første omgang har en enig SSW-landsstyrelse sagt ja til planerne om, at SSW skal repræsenteres i Forbundsdagen. Nu skal medlemmerne høres.

SSW er repræsenteret i landdagen i Kiel, der er hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten, med tre mandater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce