Annonce
Haderslev

Mindst 107 unge har på Sporet fået hjælp til at finde rette spor

Netværksstedet Sporet er Katja Tock og Morten Rudbecks vigtigste netværk. Her deler de glæder og sorger og her mødte de hinanden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
To af de unge, der har fået hjælp på Netværksstedet Sporet i Haderslev er Morten Rudbeck og Katja Tock. De kvittede blandt andet løse næver og selvskade, og på Sporet fik de troen på sig selv, fællesskab, indhold og hinanden.

HADERSLEV. Det er knapt fire år siden, at Katja Tock første gang kom til Netværksstedet Sporet. Dengang skulle hun hentes nede i gården, fordi hun turde ikke selv at gå op ad trappen til Sporets lokaler på første sal i gården mellem Nørregade og Teaterstien.

Hendes liv havde været fuld af svigt, og Katja havde egentlig mistet troen på, at andre mennesker kunne gøre noget for hende, med mindre de var en sagsbehandler eller lignende. Katja kom i kontakt med lokalpsykiatrien allerede som 13 årig, og som 15-16 årig blev hun første gang indlagt på en psykiatrisk afdeling, blandt andet på grund af selvskade.

Men i dag er 25-årige Katja formand i Sporets Ungeråd, og nu er det hende, der henter de sårbare unge i gården, som ikke selv tør at tage trappen op til netværksstedet, der måske kan føre til et nyt spor i livet.

Hvad det egentlig var, der skete, da hun selv kom med op på Sporet, har Katja lidt svært ved at sætte ord på, men der var ro og plads til bare at være, og så der var mennesker at tale med.

Mennesker, der kunne rumme hendes lidt sky væsen. Mennesker der kunne rumme hendes psykiske sygdom, også på de dårlige dage. Dem er der heldigvis blevet længere i mellem, og nu er det faktisk ni måneder siden, hun sidst har været på psykiatrisk afdeling, og snart to år siden, at hun sidst har gjort skade på sig selv.

- Der er selvfølgelig stadig dårlige dage, men de er meget nemmere at håndtere, fordi jeg ved, jeg har et netværk på Sporet. Et netværk der ikke svigter. Det havde jeg ikke forinden, forklarer Katja.

På Sporet mødte Katja Morten Rudbeck, og de to er siden flyttet sammen. Nu passer de på hinanden, men de har begge stadig brug for Sporet, hvor de er en vigtig del af fællesskabet.

Annonce

Værd at vide om sporet

  • FAKTA

    • Netværksstedet Sporet har netop fejret fire års fødselsdag.
    • De unge, der bruger Sporet kan gøre det anonymt, det vil sige, at der optages ikke journaler og lignende, og det sammen med viden om, at der er frivillige på Sporet, er med til at gøre det tryg for de unge.
    • Rusmidler og alkohol er bandlyst på Sporet, og de unge må ikke være påvirkede af stoffer eller lignende, når de opholder sig på Sporet, det er det eneste ultimative krav der stilles til de unge.
    • 107 forskellige unge benyttedei 2018 Sporet i kortere eller længere tid Netværksstedet Sporet, der koster cirka en million kroner at drive.
    • Mindst tre gang om ugen laver de mads sammen på Sporet, og det er de unges eget ønske.
    • Der er en fuldtidsansat leder på Sporet, der suppleres af en deltidsansat og cirka 20 til 25 frivillige.
    • Sporet har et tæt samarbejde med TUBA, der tilbyder anonym og gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Dette er et meget efterspurgt tilbud blandt de unge, når de fra andre unge hører, at terapien tager udgangspunkt i deres ønsker for forandring – og ikke er dikteret af andre, på deres vegne.
    • Særlige aktiviteter på Sporet finansieres af såkaldte §18 midler, men også Lions og Sofie Kilde, har sponsoreret aktiviteter.
    • Sporets Ungeråd er selv aktive i at søge pengene til aktiviteterne, samt er de begyndt at stå selv (med backup) for weekendåbninger. De lærer at tage ansvar selv og sammen, træffe egne beslutninger, lære vigtigheden i at koordinere og samarbejde. Ungerådet deltager i særlig tilrettelagte kurser om samarbejde og aktiv lytning.
    • På Sporet gives der lektiehjælp til og med gymnasieniveau, takket være flere frivillige, der er uddannede lærere. Lektiecafeens tilbud indeholder også hjælp fra flere unge, som af forskellige årsager er stoppet/sygmeldt i deres eget uddannelsesforløb, men som oplever at deres støtte til andre unge giver dem mod på selv at komme i gang igen.
    • På Sporet kan de unge komme i praktik. En mulighed de selv har efterspurgt, da de her føler sig trygge og gerne vil bruge praktikken som springbræt til at komme videre på sigt.

Mobning

Morten Rudbeck, der er 29 år, husker også sit første møde med Sporet. Det gik gennem en god ven, der tog ham med, men efter blot ti minutter, for han ud på gaden igen. Der var, i Mortens verdensbillede, for mange mennesker, de var for søde, og Morten skulle ikke nyde noget af at stole på nogen, så han havde paraderne oppe.

I skolen var han blevet mobbet, og frikvartererne var det rene helvede, og selv om det var Morten, det gik ud over, så var det hele tiden ham, der var noget galt med. Det var i hvert fald det, han fik at vide, og hjælp fik han ikke meget af, så han etablerede i stedet sit eget forsvarssystem: løse næver.

Det holdt nogle af plageånderne fra livet, men isolerede ham på en anden måde og kulminerede med, at han blev sendt på efterskole på Ærø, et ophold der begyndte med, at han igen blev mobbet, indtil Morten sagde fra. De følgende år var hans tilværelse brolagt med kriminalitet, slåskampe og dårligt selskab, indtil han selv fik nok og i stedet isolerede sig i sin lejlighed i det bofællesskab, hvor han var flyttet ind.

- Hvis ikke min ven havde skubbet til mig, og fået mig med herned, så havde jeg nok stadig været i kriminalitet og sikkert endnu længere ude.

Det tog tid

Det tog ham flere måneder at vænne sig til at være på Sporet en hel eftermiddag. Han gik ind og ud af netværksstedet. Han ville gerne være en del af fællesskabet, men han frygtede også, at det var for godt til at være sandt, at der var nogen, der virkelig ville acceptere ham, som han var, fordi han havde jo hele tiden fået at vide, at han ikke var god nok, og han skulle ikke nyde noget af at blive snydt.

Men på Sporet fik han ikke blot et netværk af andre unge, han fik også samtaler med Jeppe Sandvej, der er psykoterapeut ansat af Tuba i Kolding, der tilbyder åben og anonym rådgivning til unge, der er vokset op i familier med misbrug, men en dag om ugen holder han samtaler på Sporet i Haderslev. Med tiden fik Morten tillid til Jeppe og til Kirsten Lykke Nielsen, der er Sporets daglige leder, og lidt efter lidt faldt paraderne.

- Jeppe kan jeg tale med om alt, siger Morten, og smiler ved tanken om sin egen udvikling, mens han kigger på Kirsten, der også har været med ham hele vejen.

- Da Morten første gang kom til os, var der ingen der havde forestillet sig, at han ved juletid i 2017 skulle stå foran en stor gruppe studerende på socialrådgiveruddannelsen på UC Syd i Aabenraa og fortælle om, hvad det ville sige, at være sårbar ung, lyder det fra Kirsten Lykke Nielsen.

Jeppe Sandvej, rådgiveren fra TUBA, kunne lige fra begyndelsen rumme Morten:

- De fleste af de unge, der kommer på Sporet har altid fået at vide, at det var dem, der var noget galt med. At de var forkerte, forklarer Jeppe, der har arbejdet som rådgiver i Tuba i over 20 år.

Han er teolog og psykoterapeut, men titlerne er ikke det væsentlige. For Jeppe og Kirsten er det vigtigste at være voksne, som de unge kan regne med. Ikke mirakelmagere, men grundlæggende set ordentlige mennesker, der kan netop rumme unge, der ikke er som de fleste.

Kirsten Lykke Nielsen, der er daglig leder på Netværksstedet Sporet, eller som hendes titel officielt er, socialfaglig mentor, lægger vægt på, at de unge skal have fred på Sporet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Ingen journaler

På Sporet kan de unge komme anonymt, det eneste man skal give er sit fornavn, og så gerne sætte et kryds på en tavle, når man er eller har været på Sporet. Det er nu blot for at Sporet kan have en ide om, hvor mange der bruger netværksstedet, fordi på Sporet skrives der ikke journaler, og det passer de unge fint. De mangler ikke journaler og systemer, snarere mennesker, der vil dem, som de er, på Sporet er forventningens pres derfor parkeret udenfor. Der er kun et krav: De må ikke være påvirkede, når de er på Sporet. Frem til og med 2018 havde 107 unge fået hjælp på Sporet og 33 nye unge har henvendt sig i 2019.

På Sporet kan de unge ”bare være”. Bare at være, at blive set og hørt, som den man er og accepteret og respekteret for dette, har i vores evalueringer, som er foretaget af KOSMOS,Videnscenter for sundhedsfremme under UCSyd, netop vist at være årsagen til at de unge udvikler sig – igen. Ved at blive et del af et netværk og opleve en tilknytning giver dem mod på at skabe en forandring Når vi mennesker føler os trygge, behøver vi ikke energien til at passe på os, forsvare os, men kan anvende energien til at udvikle.

Det er derfor også i orden bare at komme og lave ingenting, eller at sove til middag, hvis det er det, man har mest brug for. Mange af de unge er nemlig ikke vant til ro. Man er god nok, som man er, og det skal mange af de unge også lære selv at acceptere: At de er gode nok. Når den accept er slået igennem, kan man flytte sig og udvikle sig. Lige som Morten gjorde det.

Kirsten glæder sig over de gode historier, som der også mange af på Sporet, og giver et eksempel:

- Der var en af de unge piger, der søgte om at bo på bosted med nattevagt, hun fik ok til at flytte på bosted, dog uden en tilknyttet nattevagt, hvilket slog hende ud. En sådan havde hun været vant til fra et tidligere bosted. Pludselig siger en af de andre unge: ’Du skal da ikke bo på bosted, du skal da bo i vores bydel, for vi hjælper hinanden’, hvortil pigen svarer: ’Hvis nu jeg bliver bange’. ’Jamen, så ringer du bare til en af os’, sagde den anden unge. Det understreger virkelig Sporets styrke og viser, at det netværk, der etableres her, det vokser også med de unge ud, hvis bare vi giver dem tid og plads.

Kirsten understreger, at det er vigtigt at det som voksen eller som medarbejder i systemet er nødvendigt at se bort fra ens egne idealer om det rette liv.

- Ofte glemmer vi, eller tidsidesætter vi, de unges deres behov når vi møder dem. Vi tager udgangspunkt i os selv, og hvad der giver mening for os i vores måde at tilrettelægge vores arbejde på, vores måde at kommunikere på og dermed i vores møde med den ung. Vi glemmer at de konstant er på overarbejde for ”blot” at være i dem selv og forholde sig til dem selv, deres følelser, angst og til tider negative og destruktive tanker og handlinger, uddyber Kirsten og fortsætter:

- Det kræver til tider uanede mængder kontrol og energi for de unge at være sårbare eller psykisk syg ung, når omverden aflæser dem forkert. Vi har haft mulighed for at lære af de unge her. Deres bud på, hvordan mødet med det offentlige kan fremmes via kommunikation vil blive udgangspunktet for en temadag som Sporet, sammen med TUBA og UC Syd afholder tirsdag den 22. oktober, de unge får en stemme og det har de brug for.

For et par år siden, var det Katja, der blev hentet i gården, i dag er det hende, der henter andre unge, der har brug for et hånd op ad trappen til netværksstedet Sporet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Seks mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Alarm 112

20 personer anholdt i islamistisk terrorsag i Danmark

Annonce