Annonce
Udland

Mindst 11 dræbt af bilbombe i Syrien før topmøde

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Bilbombe, som eksploderede nær Tyrkiets grænse, er det andet bombeanslag i regionen.

En bilbombe har dræbt 11 civile nær et hospital i byen Al-Rai i det nordlige Syrien, oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Bilbomben eksploderede søndag i Al-Rai nær Tyrkiets grænse - et område, der kontrolleres af tyrkisk-støttede oprørere.

Ingen har taget skylden for bomben, som er det andet bombeanslag i området siden juni.

Et medlem af oprørernes sikkerhedsstyrke i området Osama Abu al-Kheir siger, at en kølevogn eksploderede uden for behandlingscenteret. Bomben blev øjensynligt udløst af en fjernkontrol.

I juni dræbte en anden bilbombe 19 mennesker ved en markedsplads i byen Azaz i området.

Tyrkiet har soldater og efterretningsfolk i området, og tyrkerne støtter syriske oprørere, som bekæmper syriske kurdere i det nordlige Syrien.

Tyrkiet kalder de kurdiske militsfolk, som spillede en central rolle i nedkæmpelsen af Islamisk Stat, for "terrorister", som beskyldes for at støtte det kurdiske PKK i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkiet og USA siger, at de arbejder sammen om at få etableret en stødpudezone i området, efter at den kurdiske YPG-milits har trukket sig tilbage.

Islamisk Stat har mistet al det territorium, som bevægelsen har haft kontrol over under den syriske krig.

Lederne fra Tyrkiet, Rusland og Iran mødes mandag for at drøfte en varig våbenhvile i det nordvestlige Syrien, efter at regeringsstyrker er blevet udsat for angreb fra oprørsgrupper.

Ved topmødet mellem Rusland, Tyrkiet og Iran vil der være fokus på Idlib-provinsen. Det er det sidste område med enklaver med oprørere, der bekæmper det syriske regime under præsident Bashar al-Assad.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Irans Hassan Rouhani har begge støttet Assad i hans krig mod oprørsbevægelsen, som startede som en prodemokratisk folkelig opstand.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har sammen med USA, EU og arabiske allierede, støttet forskellige oprørsgrupper i konflikten.

Kampene i Syrien kan føre til, at flere flygtninge strømmer til Tyrkiet, som huser over 3,6 millioner syrere.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce