Annonce
Haderslev

Mindst 120 vil deltage i fakkeltog for trafikdræbt

Sofie Bendine Martinsen bisættes på fredag fra domkirken. Privatfoto
Demonstration på onsdag mindes ofrene for trafikulykken på Østergade-Ribevej. Der er bisættelse på fredag fra domkirken i Haderslev.

VOJENS: Mindst 120 personer her tilmeldt sig et fakkeltog onsdag aften i den østlige del af Vojens med endestation ved ulykkesstedet for sidste mandags tragiske trafikulykke.

– Det er for at vise, at byen står sammen om det her, forklarer Charlotte Nielsen.

Hun er den ene af initiativtagerne til facebook-gruppen for ændring af krydset. Den anden er Kevin Jensen. De arrangerer begivenheden, som officielt er en demonstration.

Annonce

– Det er en mindehøjtidelighed, men det må vi ikke kalde den på grund af corona-reglerne. For så må vi kun være 75, og det duer jo ikke rigtig. Så vi kalder det en demonstration eller et fakkeltog.

Facebook-gruppen er på én uge vokset til 2700 medlemmer. 120 har allerede bestilt en fakkel. De koster 20 kroner stykket, og pengene går indirekte til de tre personer, som var involveret i trafikulykken; afdøde Sofie Bendine Martinsen, hendes kvæstede veninde og chaufføren i den lastbil, som ramte dem.

– Vi synes, at de alle tre skal have noget, for de er alle tre ofre på en eller anden måde. Tit tror jeg, at man glemmer dem, der ikke er kommet til skade, men han er jo også mærket for livet.

Så pengene går konkret til en bårebuket til bisættelsen på fredag klokken 11 i domkirken i Haderslev. Og buketter til de to andre.


Tit tror jeg, man at man glemmer dem, der ikke er kommet til skade, men han er jo også mærket for livet.

Charlotte Nielsen


Familien bakker op

Sofie Bendine Martinsens familie bakker op om fakkeltoget.

– Jeg så det gennem nogle af mine venner. Og sagde, at selvfølgelig skal jeg deltage i det. Det er jo ikke kun min datter, som er offer. Lille Amalie kæmper for sit liv på Skejby, siger den dræbtes far,  Ole Martinsen.

Politiet skal dog stadig godkende arrangementet, så derfor skal man tilmelde sig ved at købe en fakkel, så der er styr på, hvor mange der deltager.

– Jeg går i dialog med politiet i dag, så vi har helt styr på tingene, siger Charlotte Nielsen.

Planen er, at deltagerne mødes på onsdag klokken 19.30 ved Frøs Arena og går ned til rundkørslen ved Lidl og Netto og så tilbage mod ulykkesstedet.

– Det er jo ude midt på vejen, så vi holder os på Vojens-siden og sætter faklerne der. Så kan folk blive stående eller gå hjem. Det er svært at lave en masse, når det er en tragisk begivenhed.

Se mere her:

facebook.com/groups/3041820026040197

Baggrund

Mandag den 3. maj kørte klokken 15.17 kørte to 18-årige kvinder ud foran en lastbil på Ribevej ved Vojens. Begge blev alvorligt kvæstet.

Føreren af bilen blev kørt med ambulance til Odense Universitets Hospital, men hendes liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død samme dag klokken 17.07

Den anden kvinde er fortsat indlagt på Skejby sygehus.

Allerede i 2019 blev det store T-kryds, hvor Østergade ender i Ribevej, udpeget til en såkaldt sort plet. Det blev det efter flere år med uheld i krydset.

Initiativtagerne til facebook-gruppen og fakkeltoget ønsker, at krydset bliver ændret til en rundkørsel.

Charlotte Nielsen og Kevin Jensen står bag facebook-gruppen og fakkeltoget. Foto: Larz Grabau
Annonce
Haderslev For abonnenter

Rystet vidne til vanvidskørsel: – Det overlever jeg ikke

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sydjylland

Få overblik over smitten, hvor du bor: Sådan er corona lige nu

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Haderslev

På Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole springer eleverne sikkert

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Sydjylland

Har skudt 157 dyr: Nu er alle vildsvin i Danmark døde

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Annonce