Annonce
Udland

Mindst 31 pilgrimme døde ved religiøs højtid i Irak

Abdullah Dhiaa Al-Deen/Ritzau Scanpix
Ifølge kilder kollapsede en gangsti, hvilket skabte panik blandt de mange, der var samlet til religiøs højtid.

Mindst 31 mennesker er omkommet og 100 kvæstet tirsdag under markeringen af den shiamuslimske højtid ashura i den hellige by Kerbala i Irak.

Det oplyser Iraks sundhedsministerium ifølge Reuters.

En talsmand for ministeriet siger, at dødstallet kan stige. Af de omkring 100 kvæstede er ti i kritisk tilstand.

Der er efter alt at dømme tale om en ulykke og ikke et angreb. Sikkerhedskilder på stedet siger til nyhedsbureauet AP, at et fortov eller en gangsti kollapsede.

Ulykken skete, da mange pilgrimme var samlet ved afslutningen af et traditionelt optog, hvor tusindvis af mennesker løber mod en helligdom ved middagstid.

Da gangstien kollapsede, opstod der panik, hvor folk løb for at komme væk fra stedet, siger kilderne til AP. Mange ofre menes at være blevet trampet ihjel.

Sikkerhedskilderne satte tidligere antallet af omkomne til mindst 12.

Tidligere år har de irakiske shiamuslimer og ashura-højtiden været mål for blodige bombeangreb fra militante gruppers side. Men tirsdagens optog var fredeligt, indtil ulykken skete.

På grund af tidligere års angreb er sikkerheden skærpet, mens titusinder af troende er samlet i Kerbala i forbindelse med ashura-højtiden.

For shiamuslimer er denne højtid et symbol på deres kamp mod undertrykkelse.

Ashura er afslutningen på den måned, hvor shiamuslimerne sørger over profeten Muhammeds barnebarn Hussain, som blev dræbt i år 680.

Højtiden markeres blandt andet ved, at mange troende pisker sig selv til blods.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce