Annonce
Udland

Mindst 23 mennesker dræbt ved israelsk angreb i Syrien

Jalaa Marey/Ritzau Scanpix

Israel har angrebet en elitestyrke fra Iran og det syriske militær i Damaskus som gengæld for et raketangreb.

Mindst 16 udenlandske militsfolk og syv andre er blevet dræbt ved et israelsk angreb i Syrien. Det oplyser en overvågningsgruppe.

Israel siger, at dets krigsfly gennemførte meget intense angreb ved den syriske hovedstad. Det israelske militær siger, at det udførte snesevis af angreb mod en elitestyrke fra Iran, Quds Styrken, og mod det syriske militær.

Angrebene var gengæld for fire raketter, som blev sendt mod mål i Israel tirsdag.

- 16 af de dræbte var fra udlandet, mens fem var syriske militsmedlemmer. To af de dræbte var civile, oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Iran har kæmpet sammen med det syriske regime omkring præsident Bashar al-Assads styrker i en otte år lang borgerkrig, som har bragt iranske soldater og militsgrupper helt tæt på Israels grænse.

- Enheder, der rammer os, vil selv blive ramt, siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Den israelske hær siger, at luftangrebene onsdag var rettet mod en lang række militære anlæg, deriblandt militære kommandocentre.

- Det var meget intenst, fastslår en talsmand for den israelske hær, Jonathan Conricus.

Det vigtigste mål var en facilitet i den internationale lufthavn i Damaskus.

Det israelske angreb blev indledt tidligt onsdag, hvor der blev hørt høje eksplosioner i den syriske hovedstad.

Syriens statslige nyhedsbureau Sana oplyser, at syriske luftværnsstillinger beskød de israelske fly. Israel bekræfter, at missiler blev sendt mod flyene, men tilføjer, at ingen fly blev ramt.

Det Syriske Observatorium har under hele krigen i Syrien indhentet oplysninger om sårede og dræbte fra netværk forskellige steder i landet.

Borgerkrigen i Syrien begyndte i marts 2011, da Assad-regimet slog hårdt ned på regeringsfjendtlige demonstranter. Siden er 370.000 mennesker dræbt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce