Annonce
Udland

Mindst 43 civile dræbt i luftangreb mod marked i Syrien

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Syrisk opposition beskylder russiske krigsfly for at have bombet et grøntmarked, men det afviser Rusland.

Mindst 43 civile er dræbt i en række luftangreb i det nordvestlige Syrien mandag.

De fleste af ofrene - 35 civile og to, der ikke umiddelbart er identificeret - blev dræbt på en travl markedsplads i byen Maaret al-Numan i Idlib-provinsen.

Det var russiske fly, der stod bag luftangrebet, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) til nyhedsbureauet AFP.

En fotograf fra AFP fortæller, at mænd gennemvædet af blod blev båret væk fra stedet af redningsarbejdere og indbyggere, der bragte madrasser i stedet for bårer.

Over 100 andre er såret i luftangrebet mod markedspladsen.

Seks andre blev dræbt i angreb, der ramte den nærliggende by Sarqib. Det var regeringsstyrker, der stod bag dette angreb, siger SOHR, der overvåger situationen i Syrien via et netværk af kilder og aktivister i landet.

Syriske oppositionsaktivister i Maaret al-Numan siger ligeledes, at det var russiske krigsfly, der stod bag det blodige angreb mod markedspladsen.

- Det er en af de mest modbydelige massakrer udført af russiske krigsfly, siger en af aktivisterne, Hadi Abdallah, i et videoopkald fra stedet, skriver nyhedsbureauet AP.

Men det russiske forsvarsministerium afviser, at de russiske fly "foretog missioner i det område af Syrien".

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra den syriske regering.

De syriske regeringsstyrker har, med opbakning fra russiske kampfly, bombet Idlib-regionen siden april. Det er militante islamister, der har kontrollen her.

Idlib-regionen skulle ellers være beskyttet af en international våbenhvileaftale. Men siden april er mindst 650 civile blevet dræbt i angreb, der også har tvunget over 20 sundhedsklinikker og hospitaler til at lukke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce