Annonce
Udland

Seks betjente ramt af skud i narkoaktion i Philadelphia

Mark Makela/Ritzau Scanpix
Bevæbnet mand er efter et flere timer langt skuddrama i den amerikanske storby Philadelphia blevet anholdt.

Seks politibetjente i Philadelphia i den amerikanske delstat Pennsylvania er blevet ramt af skud under en narkorazzia onsdag i en ejendom i den nordlige del af byen.

Ingen af betjentene er kommet alvorligt til skade, og deres tilstand beskrives som stabil af byens politi ifølge flere medier.

Den formodede gerningsmand er torsdag morgen dansk tid blevet anholdt, skriver NBC News.

Der er ikke frigivet oplysninger om hans alder eller hans motiv til at skyde mod politiet.

Da betjentene, som havde en ransagningskendelse, stormede op ad en trappe i huset, kom de under beskydning fra en mand, der var udstyret med blandt andet en AK-47 militærriffel.

Ifølge NBC News var manden "tungt bevæbnet".

Politiet besvarede ilden. Adskillige betjente flygtede ud af huset gennem vinduer og døre.

To betjente, som ikke nåede at slippe ud af ejendommen, da skyderiet begyndte omkring klokken 16.30 lokal tid, blev reddet ud af en specialenhed. De havde været fanget på stedet i fem timer sammen med den mistænkte gerningsmand.

Forhandlere fra politiet forsøgte i flere timer at overtale den mistænkte person til at overgive sig.

- Vi har en meget ustabil situation, der udspiller sig, sagde politikommissær Richard Ross, da manden stadig havde barrikaderet sig inde i huset.

Han tilføjede, at der "ikke er tegn på", at den bevæbnede mand frivilligt vil lægge våbnene fra sig.

Philadelphias borgmester, Jim Kenney, roser byens politi, men kritiserer politikere for at lade stå til, når det drejer sig om våbenvold.

- Denne regering, både på føderalt og delstatsniveau, ønsker ikke at gøre noget som helst for at få våben fjernet fra gaderne, siger Jim Kenney ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tv-optagelser fra stedet viste betjente, der søgte dækning bag biler i et boligkvarter, hvor flere gader var blevet afspærret.

På Twitter og andre sociale medier advarede politiet folk om at holde sig væk fra området.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce