Annonce
Navne

Minibo i Holsted kommer til salg

Minibo i Holsted er forladt af Esbjerg Kommune, som regner med at sætte ejendommen til salg. Foto: Steen Rasmussen

HOLSTED: Gennem en lang årrække har Esbjerg Kommune drevet en døgninstitution for børn og unge i Vestergade 19 i Holsted, men det er slut. Huset er rømmet, og ejendommen skal sandsynligvis sælges, oplyser Esbjerg Kommune.

Forvaltningen for Borger- og Arbejdsmarked anbefaler, at huset sælges og er ved at indhente en vurdering. Det bliver så økonomiudvalget i Esbjerg Kommune, som beslutter, om bygningen skal sættes til salg.

Huset er bygget i 1922 som bolig for førstelæreren på Holsted Byskole. Efter skolen blev lukket i 1986 har ejendommen været brugt som døgninstitutionen. Den indeholder 12 værelser, 1 køkken og 4 badeværelser fordelt på 444 kvadratmeter. Grunden er små 2000 kvadratmeter.

Den offentlige vurdering er 1.450.000 kr.

I sin tid var institutionen en del af Ribe Amts Minibo, men blev omdøbt til Relatus, da Esbjerg Kommune efter kommunalreformen overtog den. Lokalt bliver den stadig kaldt Minibo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Aabenraa

Tyskerne kan bare komme an: Gitte vil gi' mere gas efter 24 år i kiosk

Annonce