Annonce
Debat

Minimumsnormeringer er ikke vejen frem

Børnepasning: En vigtig del af et godt børneliv er vores dagtilbud, hvor langt de fleste børn bruger en stor del af deres tid, mens forældrene er på arbejde. Det skal være et godt og trygt sted, hvor de udvikler sig, får venskaber og lærer at håndtere konflikter. Det skal ske i en ramme, hvor der er en varm favn til at kramme dem, når de slår sig, og øjne, der ser dem, når de har brug for støtte.

Derfor gør det også indtryk, når så mange forældre gennem de sidste uger har samlet sig på deres børns vegne. For de rejser en vigtig debat om deres børns start på livet væk hjemme fra, og det har betydning, når over 25.000 forældre i skrivende stund har tilkendegivet på Facebook, at de vil demonstrere mod de forhold, de oplever i deres børns dagpleje, vuggestue eller børnehave.

Spørgsmålet er så, om dagplejerne, pædagogerne, pædagogiske assistenter, lederne og de andre dygtige medarbejdere i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver har ordentlige muligheder for at sikre den trivsel og udvikling, som alle børn i Danmark har brug for?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne over en bred kam gør meget. Den gennemsnitlige normering er på 3,1 barn per voksen i 0-2 årsalderen og 6,2 barn per voksen fra tre år til skolestart. Men det er gennemsnitsbetragtninger, som ikke altid passer med den virkelighed, som de 25.000 forældre oplever. Det betyder ikke, at tallene er forkerte, men det viser, at gennemsnitsbetragtninger ikke kan stå alene. Børn er ikke gennemsnitlige, og derfor har vi også brug for en undersøgelse, hvor vi ser den virkelighed, vores børn møder i hverdagen.

Selvom det lyder utroligt, så er der faktisk næsten ikke nogen valide undersøgelser, der viser, hvordan den konkrete hverdag er for børnene.

Pædagogernes fagforbund BUPL og FOA har lavet forskellige spørgeskemaundersøgelser. Fælles for dem er desværre, at der er alt for få blandt personalet, der svarer, til at de kan give et dækkende billede. Undersøgelserne er gode til at skabe debat, men vi kommer ikke nærmere et billede af forholdene i vores dagplejer, vuggestuer og børnehaver, når vi ikke får indblik i oplevelserne hos størstedelen af personalet.

Det er vigtigt for alle forældre at få et mere nuanceret billede på hverdagen i landets dagtilbud, og det er vigtigt for partierne på Christiansborg - og det er vigtigt for mig.

Derfor er jeg glad for, at BUPL, FOA, FOLA, KL og en række andre vigtige aktører på området har taget imod min invitation til at tale sammen om, hvordan vi kan afdække den virkelighed, børnene oplever Vi skal have en afdækning, der sætter nogle flere nuancer på den helt nære hverdag, som vores børn oplever.

Jeg har allerede fået knap to milliarder kr. i hus i mine godt to år på posten, heraf en milliard til mere pædagogisk personale, men det er magtpålæggende, at pengene bliver brugt rigtigt, og her er jeg fortsat af den overbevisning, at minimumsnormeringerne ikke er vejen.

Med minimumsnormeringer vil der i mange tilfælde måske blive tilført en halv eller en kvart voksen ekstra, og smurt så tyndt ud vil effekten hurtigt fordufte i hverdagen. Rent praktisk skal normeringerne også bindes op på en normeringsstatistik – ellers giver det ikke mening. Mange forældre og pædagoger vil opleve, at det er rene papirnormeringer, de får.

Samtidig risikerer vi også at skulle lave et bureaukratisk kontrol- og sanktionsregime, for med minimumsnormeringer vil der sandsynligvis komme et ønske om at kontrollere, at de nu også bliver overholdt af kommuner og institutioner.

Jeg tror på, at det er dem, der er tættest på, der er bedst til at skabe gode rammer for børnene. Det er kommunerne, der beslutter, om de vil have flere skovbørnehaver, dagplejer eller integrerede institutioner. Det er også kommunerne der ved, om kvaliteten bedst løftes gennem mere uddannet personale, en bedre organisering, et styrket forældresamarbejde eller flere hænder.

Derfor er det også dem, der skal have ansvaret for, at tingene fungerer i dagligdagen, og jeg er bange for, at hvis vi fra Christiansborg fratager dem det ansvar, så får vi måske nok minimumsnormeringer på papiret, men i hverdagen får vi laveste fællesnævner. Det er værd at nævne, at heller ikke Socialdemokratiet går ind for minimumsnormeringer.

Jeg vil opfordre alle gode kræfter til, at vi sætter os sammen og finder ud af, hvordan vi kan få børnenes perspektiv på tingene med. Og så skal vi engagere os, og derfor vil jeg gerne opfordre alle til at bakke op om demonstrationen i dag. Det er godt, at det er lykkes at få engageret så mange forældre i så mange byer. Det er et kæmpe arbejde at få stablet arrangementerne på benene. Det er hårdt at organisere. Stor anerkendelse til arrangørerne! Og til de forældre, som kommer til demonstrationerne og viser deres støtte. Jeg regner selv med at kigge forbi – for stilfærdigt at vise, at selvom jeg ikke er enig i alle løsningerne, så er jeg enig i målet, og vi er enige om, at børnepolitik er toppolitik.

Annonce
Mai Mercado
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce