Annonce
Varde

Minimumsnormeringerne kommer først i 2025 - men allerede i år er der flere pædagoger på vej

Yasmin og Koul Bahr leger med mudder i Børnehuset Lysningen i 2015. Børnehuset har en vuggestue, der vil kunne mande op med cirka én pædagog på grund af ønsket om en tidlig indsats for udsatte børn. Når penge til minimumsnormeringer begynder at blive fordelt, så vil børnehavebørnene formentlig også opleve flere voksne. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen
Varde Kommune får både del i penge til pædagoger i institutioner med mange udsatte børn og del i pengene til minimumsnormeringer. Syv pædagoger kan ansættes for de penge, som kommunen er sikker på indtil videre.

Varde Kommune: Flere penge fra staten betyder, at forældre i Varde Kommune kan se frem til, at den lokale børneinstitution måske kan ansætte en ekstra pædagog.

Mest konkret i øjeblikket er de penge, som Varde Kommune har fået til at styrke indsatsen for udsatte børn i de 1000 første levedage. Det betyder, at der er penge til syv ekstra pædagoger i vuggestuer i 2020, 2021 og 2022, og de skal placeres, hvor der er flest familier med kun få penge. Cirka halvdelen af de nye pædagoger skal arbejde i de to vuggestuer i Isbjergparken. Resten af pengene går til Højgårdsparken i Varde, Kvong Børnehus, Møllehuset i Tistrup, Mælkevejen i Nørre Nebel og Skovmusen i Oksbøl.

Annonce

Det er der også penge til

  • Der er stort fokus på de første 1000 dage af udsatte børns liv. Derfor har kommunen også fået penge, der svarer til ansættelse af en ekstra sundhedsplejerske i de næste to år.
  • Af samme årsag har Varde Kommune også fået 559.000 kroner til efteruddannelse af pædagoger, pædagogiske assistenter og dagplejere.
  • På finansloven blev der også afsat penge til et løft af folkeskolen. Heller ikke på det punkt er det meldt ud, hvordan pengene bliver fordelt. Alle kommunerne får 275 millioner kroner samlet i 2020.

Minimumsnormeringer

Sværere er det at sige, hvad minimumsnormeringerne kommer til at betyde. I 2025 skal der være en pædagog for hver tre børn i vuggestuen og for hver seks børn i børnehaven. Det skal indfases, og i 2020 får kommunerne 500 millioner kroner. Det er stadig fuldstændig ukendt, hvordan pengene bliver fordelt, men ofte får Varde Kommune cirka én procent, så et realistisk bud kunne være, at der bliver ansat ti ekstra pædagoger i Varde Kommune, og de vil få følgeskab af flere nye kolleger i de kommende år. Her skal pengene fordeles til alle institutioner i hele kommunen.

Peder Foldager (V), formand for børn og læring, synes, det er svært at forholde sig til minimumsnormeringerne, så længe han ikke ved, hvor mange penge der kommer ud lokalt.

- Vi får ikke rigtig noget at vide om, hvordan de helt præcis bliver delt ud, siger han.

Får løftet nogle børn

Men han glæder sig over pengene til institutionerne med flest udsatte børn. Politikerne har længe prøvet at ændre på tildeling, så flest penge går til den tidlige indsats, og at det er institutioner med flest sociale udfordringer, der får flest penge. Det ekstra tilskud passer godt ind i den strategi.

- Vi får ramt de steder, hvor der er et særligt behov. Forhåbentlig kan vi på den måde få løftet nogle over til det bedre, siger Peder Foldager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce