Annonce
Danmark

Minister åbner op for sen optagelsesprøve til gymnasiet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen giver unge, som sent beslutter sig for gymnasiet, mulighed for at komme til optagelsesprøve.

Unge, som sent ombestemmer sig og alligevel vil i gymnasiet, får nu mulighed for også at komme til optagelsesprøve i september eller oktober måned.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en meddelelse på ministeriets hjemmeside.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) beslutning drejer sig om at give elever, som først nu søger om optagelse i gymnasiet, mulighed for også at komme til en optagelsesprøve.

Det drejer sig for eksempel om efterskoleelever eller elever i 10. klasse, der har fortrudt dette valg og i stedet vil i gymnasiet.

De elever skal under de nye regler til en optagelsesprøve for at kunne optages. Problemet er, at sidste optagelsesprøve blev afholdt 16. august. De pågældende elever var derfor ellers tvunget til at vente til næste år med at søge om optagelse.

- Det er et klokkeklart eksempel på, at unge fanges i en uddannelsesblindgyde på grund af unødigt bureaukrati.

- Derfor giver regeringen nu de unge, som har ombestemt sig og gerne vil i gymnasiet, en mulighed for at gå til optagelsesprøve, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil på ministeriets hjemmeside.

Gymnasierne kan selv beslutte, hvornår prøven skal afholdes, men det vil fortsat være centralt stillede optagelsesprøver.

Det vil ikke være muligt for elever, som allerede har været til en optagelsesprøve at gå til en ekstra optagelsesprøve.

En ny optagelsesprøve i efteråret forudsætter, at der er plads på gymnasiet. Er der plads, vil eleven blive kaldt til en optagelsesprøve og efterfølgende samtale.

Gymnasiet afgør efter en konkret vurdering på baggrund af prøven og samtalen, om eleven kan optages.

Det var den tidligere regering, der efter et uddannelsesforlig indførte kravet om, at visse elever skal bestå en særlig optagelsesprøve for at kunne komme på en gymnasial uddannelse.

Prøven er obligatorisk for de elever, som har fået et karaktersnit på under fem i folkeskolen eller kommer fra en prøvefri fri- eller efterskole - uanset om eleven har bestået 9.-klasses afgangsprøve tidligere.

/ritzau/

Annonce
Meddelelse om ekstra optagelsesprøve på ministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Haderslev

Standup-vinder til Haderslev

Kolding

Udvalgsformand efter kritik: Patienter i manuelle kørestole skal bruge gammel indgang

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];